Darko Jukic tilbage til Bears

Bakken Bears har indgået kontrakt med den danske landsholdsspiller Darko Jukic, der vender tilbage til klubben, hvor han spillede i sæsonen 2015/16 efter en sæson i Slovenien. Den 199 cm høje og 26 år gamle forward har bundet sig for to sæsoner i Bakken Bears.

’Først og fremmest er jeg virkelig glad for, at denne mulighed er lykkedes. Jeg har haft en skadesplaget sæson i udlandet og føler at denne organisation – dens faciliteter og staff er det ideelle sted for mig lige nu. Bakken Bears er en fantastisk klub med ambitioner, og jeg glæder mig til at trække i trøjen igen’, siger Darko Jukic.

I Bakken Bears er der naturligvis glæde over Darko Jukic’ tilbagekomst: ’Det har været et mål for os at tilknytte Darko, og med aftalen er næste brik i trup-puslespillet lagt. Darko var vores næstmest scorende og næstbedst reboundende spiller, da han senest var hos os, og han har nogle evner, der vil komme os til gavn, både i den hjemlige liga og internationalt’, siger sportsdirektør Michael Piloz.

Darko Jukic har tidligere tørnet ud for Falcon, Ulm (Tyskland), Aabyhøj, Horsens IC, Jesi (Italien), Södertälje (Sverige), Bakken Bears og Krka (Slovenien). I 2015/16 snittede han 13,5 point og 5,6 rebounds pr. kamp i Basketligaen samt 15,2 point og 4,4 rebounds i FIBA Europe Cup.

 

2015 16 DarkoJukic
JAGTEN PÅ NYE TRUMFER
21 sep 2026

JAGTEN PÅ NYE TRUMFER

Så er der endelig basket i Sparekassen Danmark Basketball Center igen, når Bakken Bears...
BAKKEN BEARS UDE AF BCL
18 sep 2026

BAKKEN BEARS UDE AF BCL

𝐁𝐚𝐤𝐤𝐞𝐧 𝐁𝐞𝐚𝐫𝐬 𝐮𝐝𝐞 𝐚𝐟 𝐁𝐂𝐋 Bakken Bears kommer ikke til at spille Basketball Champions League...
FINSK MODSTAND I SEMIFINALERNE MOD BCL
17 sep 2026

FINSK MODSTAND I SEMIFINALERNE MOD BCL

De finske mestre Salon Vilpas er Bakken Bears’ modstandere i semifinalen i Basketball Champions...
BEARS ER VIDERE TIL 2. RUNDE
16 sep 2026

BEARS ER VIDERE TIL 2. RUNDE

Trods en svær start vandt Bakken Bears over de hollandske mestre fra Landstede Hammers...
NEWS ARCHIVE