Chris Christoffersen fortsætter i Bakken Bears

Der har længe været spekuleret i, om 39-årige Chris Christoffersen ville fortsætte karrieren hos Bakken Bears, men nu kan fans af den store dansker endelig ånde lettet op. Bakken Bears er glade for at kunne meddele, at han fortsat tørner ud for klubben i den kommende sæson. Den 218 centimeter høje center har skrevet under på en etårig aftale med klubben.
Danskeren har fortsat en væsentlig rolle at spille for holdet, og derfor tøvede man heller ikke med at forlænge med klubbens mest scorende spiller nogensinde, fortæller sportsdirektør, Michael Piloz:

”Vi mener helt klart, at Chris Christoffersen stadig har meget at byde på. Han er en rutineret spiller, der kan bidrage med sin erfaring. Vi syntes, at vi havde brug for en stor mand, og så var det oplagt at tage fat i Chris, når vi mener, at han fortsat har niveauet. Han har især niveauet til de internationale opgør, hvor vi nogle gange møder spillere, som han kan matche op imod. Han kan bibringe til den kontinuitet, som vi rigtig gerne vil have.”

Chris Christoffersen har spillet i Bakken Bears siden 2004, men til trods for sin lange og glorværdige karriere, så insisterer han på, at han fortsat er sulten – hvilket er årsagen til kontraktforlængelsen med klubben:

”Jeg er stadig sulten, og jeg har stadig niveauet til at være med, hvor det er sjovt. Jeg føler, at jeg har masser af give af endnu, og at jeg fortsat kan hjælpe og være til gavn for holdet. Det var meget naturligt for mig at forlænge. Bakken Bears betyder rigtig meget for mig. Der er et broderskab over holdet, og så er der en særlig følelse af, at man hører hjemme. Jeg vil altid være der for klubben, for de har altid været der for mig.”

Chris Christoffersen og Bakken Bears åbner sæsonen den 20. september, hvor det gælder det første opgør i Champions League-kvalifikation mod Leicester Riders.

290318PerBille18
SEJR OG HJEMMEBANEFORDEL
06 apr 2026

SEJR OG HJEMMEBANEFORDEL

Bakken Bears fik en hårdt tilkæmpet sejr over BC Copenhagen, og bjørnene sikrede sig...
SEMIFINALERNE VENTER PÅ OS I APRIL MÅNED
01 apr 2026

SEMIFINALERNE VENTER PÅ OS I APRIL MÅNED

April byder på endnu mere intens basketball, når vi nærmer os afgørelsen af playoff...
THE SKY IS THE LIMIT
01 apr 2026

THE SKY IS THE LIMIT

Efter mange år under navnet Bakken Bears stiler de aarhusianske bjørne nu endnu højere....
BEARS KLAR TIL SEMIFINALE
31 mar 2026

BEARS KLAR TIL SEMIFINALE

Med mandagens sejr over Randers Cimbria kvalificerede Bakken Bears sig til sæsonens DM-semifinaler. Det...
NEWS ARCHIVE