Europæisk kvartfinale mod gammel kending

Bakken Bears er for andet år i træk nået til kvartfinalerne i FIBA Europe Cup og her er holdet oppe imod turneringens topseedede hold, s.Oliver Würzburg, der i skrivende stund ligger nummer 8 i den bedste tyske række. Tyskerne gik som det eneste hold ubesejret igennem det andet gruppespil i FIBA Europe Cup og i 1/8-finalerne tog holdet sig – med to sejre – af russiske Avtodor Saratov; et hold, der tidligere i turneringen to gange har besejret Bakken Bears!

Bears vandt begge opgør i 1/8-finalerne over Ironi Ness Ziona, men der venter en helt anden type opgave, når Würzburg onsdag gæster Aarhus. Tyskerne har et bredt hold med ikke mindre end syv udenlandske spillere. Lederen på holdet er en gammel bekendt af dansk basketball: Skyler Bowlin, der spillede tre sæsoner i Horsens IC, hvor han i 2014/15 blev dansk mester og kåret som årets spiller.

Bakken Bears har tidligere stiftet bekendtskab med en anden af Würzburgspillerne. Mike Morrison har mødt Bakken Bears, da han i 2013/14 spillede for Kataja og igen nogle år senere, da han gæstede Aarhus som Frankfurtspiller.

Topscorer for s.Oliver Würzburg er guarden Jordan Hulls, mens Xavier Cooks er holdets toprebounder. Cameron Wells er måske holdets største profil. Wells spillede i sidste sæson i italienske Varese og han er spilleren på holdet med flest assists i holdets kampe i den bedste tyske række – en titel Bowlin har i de europæiske kampe.

s.Oliver Würzburg er virkelig godt kørende i øjeblikket. De seneste ni FIBA Europe Cup-kampe er alle endt med sejre, mens det er blevet til otte sejre i de seneste 10 kampen i den bedste tyske række. Senest blev Fraport Skyliners fra Frankfurt slået sikkert på udebane (91-77). Siden nytår har Würzburg vundet 14 af holdets 17 kampe.

Bearstruppen er i god gænge. I fredags blev det til sejr i Næstved. Sejren blev ikke mindre imponerende af at Bears lod hele syv af holdets normale rotationsspillere sidde i Aarhus, men bjørnene – inklusive to U19-spillere – viste hvor bred truppen er. Næstvedkampen lukkede grundspillet ned – nu er fokus på slutspillet.

For Bakken Bears venter der fem kvartfinalekampe på 11 dage med start på de internationale kvartfinaler (bedst af to) onsdag og de danske (bedste af fem) fredag. Onsdag gælder det altså Würzburg hjemme, mens det i de danske kvartfinalekampe fra fredag gælder Værløse.

Bears og Würzburg afgør de kommende to onsdage hvem der skal spille semifinale i FIBA Europe Cup. Würzburg har hjemmebanefordel i returopgøret fordi holdet havde flest sejre i det andet gruppespil.

Der er tip off kl. 18:30 i Vejlby-Risskov Hallen – kampen kan også følges på Fanseat.com

 

Adama Darboe Hayden Dalton
CHAMPIONSHIP FEST PÅ RÅDHUSET
02 feb 2026

CHAMPIONSHIP FEST PÅ RÅDHUSET

Hvert år fejrer Aarhus Kommune årets vindere på kryds og tværs af sportsgrene. I...
LØRDAGSKAMPE ME DE SMÅ I FOKUS
01 feb 2026

LØRDAGSKAMPE ME DE SMÅ I FOKUS

Lørdag d. 7. februar åbner Bakken Bears dørene op for en hyggelig eftermiddag med...
ER DU LIGE SÅ KLAR TIL FEBRUAR SOM VI ER?
31 jan 2026

ER DU LIGE SÅ KLAR TIL FEBRUAR SOM VI ER?

Februar måned byder på en masse spændende kampe, når Basketligaens grundspil skal afsluttes, inden...
SVÆR SEJR I AMAGER
29 jan 2026

SVÆR SEJR I AMAGER

Bakken Bears fik en sejr i Amagerhallen, men det holdt meget hårdt imod et...
NEWS ARCHIVE