Bjørnebo bliver bjørn

Efter fire sæsoner væk fra Bakken Bears vender Simon Bjørnebo tilbage til de forsvarende danske mestre. Simon Bjørnebo er retur hos Bears efter afstikkere i både ind- og udland, og forventes at bidrage i titelforsvaret og i jagten på europæisk succes.

Simon Bjørnebos basketballmæssige opdragelse kom i Harlev Basket med en afstikker til Aabyhøj og på basketballlinjen på Hjemly Fri- og Idrætsefterskole. Som U18-spiller skiftede Bjørnebo til Bakken Bears’ farmerhold, EBAA, hvor han spillede i den næstbedste række inden han i sommeren 2013 kom til Bakken Bears. Efter to sæsoner hos Bears, hvor Bjørnebo fik 18 kampe, gik turen nordpå til Randers Cimbria, hvor han spillede i to sæsoner, afbrudt af et ophold på college i USA. I sæsonen 2018/19 spillede Bjørnebo så igen for EBAA, denne gang i Basketligaen. Her scorede han i gennemsnit 8,7 point, og han scorede på 34% af sine trepointskud.

Simon Bjørnebo (24 år, 196 cm, forward) ser frem til at vende tilbage til Bakken Bears: ’Jeg glæder mig utrolig meget til at komme tilbage i Bears-trøjen. Nu har jeg været rundt omkring i basketballverdenen, men jeg synes der er noget særligt over klubben. Specielt den sportslige fremgang i Europa er noget jeg glæder mig til at være en del af.’

Også hos Bears er der naturligvis glæde over at kunne hilse den hjemvendte søn velkommen tilbage: ’Vi har hele tiden opfattet Simon som en del af Bearsfamilien, og det glæder os, at han er tilbage. Forhåbentlig kan vi hjælpe til, at han fortsat udvikler sig som spiller, så han fremover vil kunne få en væsentlig rolle omkring holdet,’ siger sportsdirektør Michael Piloz.

Simon Bjørnebo er dermed syvende mand i Bearstruppen, der starter træningen til den nye sæson den 5. august. De øvrige er Adama Darboe, Thomas Lærke, Morten Sahlertz, Tylor Ongwae, Ryan Evans og Michael Diouf. Første officielle kamp i den nye sæson er 17. september, når kvalifikationen til Basketball Champions League skydes i gang. Der er lodtrækning hertil torsdag den 4. juli.

 

DARKO JUKIC CAREER HIGH MED 31 POINT
06 maj 2025

DARKO JUKIC CAREER HIGH MED 31 POINT

Darko Jukic scorede i mandagens tredje semifinalekamp 31 point, og det er det højeste...
BAKKEN BEARS I FINALEN EFTER GYSER
05 maj 2025

BAKKEN BEARS I FINALEN EFTER GYSER

For 23. sæson i træk er Bakken Bears blandt landets to bedste hold, og...
NU KAN SEMIFINALERNE AFGØRES
04 maj 2025

NU KAN SEMIFINALERNE AFGØRES

I morgen, mandag d. 5. maj, tager Bakken Bears et smut sydpå, når tredje...
ÅRETS FRIVILLIG: SUSANNE BAY
04 maj 2025

ÅRETS FRIVILLIG: SUSANNE BAY

Hvert år kårer vi i Bakken Bears en frivillig, der får overrakt pokalen ved...
NEWS ARCHIVE