Mod gammel kending på Cypern

Bakken Bears skal forbi de cypriotiske mestre og herefter et litauisk top4-hold, hvis de danske mestre skal kvalificere sig til Basketball Champions League. Det blev resultatet af torsdagens lodtrækning i Geneve.

I første kvalifikationsrunde er Bakken Bears seedet og skal her starte på udebane mod Keravnos fra Cypern. Det cypriotiske hold, der har hjemmebane i Strovolou, vandt mesterskabet med en 3-1 sejr over grundspilsvinderne fra AEK Larnaca. Keravnos nåede i 2017/18 1/8-finalerne i FIBA Europe Cup, mens holdet i 2018/19 tabte til ukrainske Cherkasy Mavpy i kvalifikationen til samme turnering. Et ukrainsk hold som Bears senere mødte.

En af profilerne hos Keravnos er amerikanske Kenny Barker, der har en fortid hos Bears. Efter Barker var med til at gøre Bears til mestre i 2013/14 kom han til Schweiz, hvor han gjorde Geneve til mestre inden det foreløbigt er blevet til fire sæsoner hos Keravnos, kun afgjort af et kort ophold i Belgien.

Første opgør spilles i Strovolou den 17. september, mens returopgøret spilles i Danmark den 20. september. Vinderen har fornøjelsen af en hjemmekamp den 26. september, når litauiske Lietkabelis kommer forbi. Litauerne lægger gulv til returopgøret tre dage senere.

Lietkabelis blev nummer fire i den meget stærke litauiske liga, hvor holdet tabte til Euroleague-mandskabet fra Zalgiris. Lietkabelis deltog i 2018/19-udgaven af Basketball Champions League. Her blev holdet nummer fem i deres pulje og derfor lige præcis ikke videre til playoffs. De to sæsoner inden da var Lietkabelis med i EuroCup – en turnering, der er på niveau med Basketball Champions League.

Billetsalget til Bakken Bears’ hjemmekampe i den kommende sæson starter i august.

Adama Darboe FIBA
I DAG ER DET DARKO’S FØDSELSDAG
23 aug 2026

I DAG ER DET DARKO’S FØDSELSDAG

.. hurra hurra hurraaa!!! Vores alle sammens Darko Jukic har i dag fødselsdag, og vi...
VIL DU VÆRE MED TIL AT SKABE DANMARKS BEDSTE INDENDØRS SPORTSOPLEVELSE?
21 aug 2026

VIL DU VÆRE MED TIL AT SKABE DANMARKS BEDSTE INDENDØRS SPORTSOPLEVELSE?

Vi søger en Commercial Operations Manager, som bliver et centralt omdrejningspunkt i Bakken Bears’...
TÆT KAMP I HAMBORG
15 aug 2026

TÆT KAMP I HAMBORG

Efter meget trafik ned ad E45 ankom holdet til Hamborg i eftermiddags, hvor første...
REKORDHOLDER TIL BEARS
04 aug 2026

REKORDHOLDER TIL BEARS

Bakken Bears har indgået en etårig aftale med Jarnel Rancy. Rancy har skrevet sig...
NEWS ARCHIVE