Bears henter spiller med historisk rekord

Bakken Bears har indgået aftale med den sidste brik i sæsonens store puslespil. Amerikanske Jonathan Galloway indleder sin professionelle karriere hos de danske mestre, og Galloway er en spiller, der knytter sig en historisk rekord til.

Jonathan Galloway er 23 år, 208 cm, center og landsholdsspiller fra Guam med hvem han vandt Pacific Games i juli måned. Galloway kommer fra det amerikanske college University of California Irvine, der i 2018/19 havde sin bedste sæson nogensinde. UC Irvine vandt Big West Conference og nåede efter en overraskende sejr over Kansas State anden runde af NCAA-slutspillet, hvor Oregon dog var for stærke.

Udover den holdmæssige succes, brillerede Galloway også individuelt. Han blev i 2018/19 kåret som den bedste forsvarsspiller i sin conference – for tredje år i træk. Jonathan Galloway er den eneste spiller nogensinde, der er kåret som Conference Defensive Player of the Year tre sæsoner i træk.

Jonathan Galloway snittede i sit senior år 24 minutter, hvor han producerede 6,9 point (scoringsprocent på 60,6), 7,9 rebounds samt 1,0 blocks pr. kamp.

’Det har været afgørende for os at finde en helt anden type spiller end vi allerede har i truppen, og det har vi til fulde fundet i Jonathan Galloway. Hans kompetencer i forsvars- og reboundspillet kommer til at supplere truppen rigtig fint,’ siger sportsdirektør Michael Piloz.

Når Galloway tirsdag lander i Danmark består Bearstruppen af 14 spillere, og dermed er truppen komplet inden næste måneds kvalifikationskampe i Basketball Champions League.

Bakken Bears Kataja FIBA 1
WATCH PARTY PÅ PV 🔥
16 maj 2026

WATCH PARTY PÅ PV 🔥

Bakken Bears afholder Watch Party på PV, når vi på mandag spiller 2. finale...
DM-FINALERNE FORTSÆTTER I NÆSTVED
15 maj 2026

DM-FINALERNE FORTSÆTTER I NÆSTVED

DM-finalerne er for alvor skudt i gang, og første opgør i Sparekassen Danmark Basketball...
PROGRAM FOR STREET FESTIVAL ER KLAR
13 maj 2026

PROGRAM FOR STREET FESTIVAL ER KLAR

𝐏𝐫𝐨𝐠𝐫𝐚𝐦 𝐟𝐨𝐫 𝐒𝐭𝐫𝐞𝐞𝐭 𝐅𝐞𝐬𝐭𝐢𝐯𝐚𝐥 𝐞𝐫 𝐤𝐥𝐚𝐫  Torsdag d. 21. maj afvikles trejde finale i finaleserien...
DJURSLANDS BANK ARENA FORLÆNGER NAVNESPONSORAT PÅ ARENAEN I KONGELUNDEN
12 maj 2026

DJURSLANDS BANK ARENA FORLÆNGER NAVNESPONSORAT PÅ ARENAEN I KONGELUNDEN

Skanderborg AGF Håndbold, Bakken Bears og Aarhus Håndbold har indgået en ny aftale med...
NEWS ARCHIVE