Sæsonen åbnes på Cypern

Bakken Bears åbner sæsonen 2019/20 med at spille kampe, der definerer hvordan sæsonen vil forløbe. Bears starter nemlig med kvalifikationskampe til Basketball Champions League. Første kamp er på Cypern, hvor de lokale mestre fra Keravnos tager imod. Kampen spilles tirsdag den 17. september, mens returkampen spilles i Vejlby-Risskov Hallen tre dage senere.

Bears har haft en god opstart med virkelig stærk modstand i træningskampene. Det er blevet til sejre over de svenske mestre, Södertälje Kings, det tyske Pro A-hold Rostock Seawolves og de britiske vicemestre fra London Lions, mens det blev til nederlag mod det tyske BBL-hold Hamburg Towers og de hollandske vicemestre, Donar Groningen.

Bearsholdet har naturligvis benyttet træningskampene til at spille et nyt hold sammen. Der er syv nye spillere, hvoraf fire dog er fra eget akademi.

Keravnos har også en del gengangere fra sidste sæsons hold. Head coach Christoforos Livadiotis har beholdt holdets store profil, Mohamed Abukar, der i 2017/18 var topscorer i FIBA Europe Cup, og dermed den eneste spiller, der scorede flere point end den daværende Bears-spiller DeVaughn Akoon-Purcell. 34-årige Abukar starter på power forwardpladsen, og han bliver en stor hovedpine for Bearsholdet. På de mindre pladser har Keravnos tre rigtig dygtige guards, og de kommer til at lægge tryk på Bears. Josh Hagins, Ahmaad Rorie og Vernon Taylor holder alle høj kvalitet.

Keravnos kører traditionelt med en smallere rotation end Bears normalt har. Udover holdets seks amerikanske spillere, var det sidste år kun Simon Michail, der spillede mange minutter.

Kampene spilles bedst af to, dvs. resultaterne fra de to kampe lægges sammen. Den samlede vinder spiller mod Lietkabelis, sidste sæsons nummer fire i den litauiske række.

Læs mere om Keravnos her.

Ryan Evans
SLUTSPILLET ER TIL SALG
10 feb 2026

SLUTSPILLET ER TIL SALG

Det begynder at spidse til i Basketligaen, og slutspillet starter snart. Resten af sæsonen...
STORBYOPGØR PÅ SJÆLLAND
10 feb 2026

STORBYOPGØR PÅ SJÆLLAND

På fredag tager vi mod hovedstaden, hvor der venter et opgør mod BC Copenhagen....
HJEMMEKAMP I ARENAEN!
09 feb 2026

HJEMMEKAMP I ARENAEN!

Når Bakken Bears tager hul på mesterskabsslutspillet, spilles fire af de fem kampe på...
JUBILÆUMSSEJR TIL BERG
07 feb 2026

JUBILÆUMSSEJR TIL BERG

Bakken Bears-anfører spillede sin Bears-kamp nummer 300 i lørdagens hjemmekamp mod BK Vejen, og...
NEWS ARCHIVE