Nytårskamp mandag

Efter en ganske kort julepause er Bears startet op igen. Bjørnene indleder en hæsblæsende måned med forhåbentlig 10 kampe på 30 dage. Og som om det ikke var nok, så er det kun mandagens kamp mod Næstved og den sidste kamp i rækken – den 29. januar – der er på hjemmebane. Ind i mellem venter syv eller otte kampe i træk på udebane (den ottende er en evt. pokalsemifinale, som dog først skal bekræftes i form af en sejr i kvartfinalen mod Falcon).

Mandagens gæster fra Team Fog Næstved har efter en sløj start på sæsonen fundet formen, og når holdet spiller godt, kan de slå alle hold i ligaen. Næstved har bl.a. slået Randers Cimbria, men tabte senest (27/12) på hjemmebane mod Svendborg Rabbits efter ellers at have været i kontrol. Sydsjællænderne tabte i den kamp tredje quarter med 5-24 – og så er det svært at vinde.

Næstved skiftede træner i sommerpausen. Ind er kommet Arnel Dedic, der opnåede stor succes i sine år i Horsens IC, hvor han bl.a. vandt to danske mesterskaber. I spillertruppen har der også været udskiftninger. Der er ikke gentegnet med én eneste af de bærende spillere fra sidste sæson, og oven i det har sydsjællænderne skiftet flittigt ud i truppen i starten af sæsonen.

Det virker imidlertid til at Næstved har fundet det rigtig mix og med lidt mere stabilitet bliver holdet en svær modstander, når sæsonen går på hæld. Det bliver imidlertid svært at komme højere op end den øjeblikkelige fjerdeplads.

Den østrigske landsholdsspiller Carlos Mateo er ligaens topscorer (20,8 point, 5,4 rebounds pr. kamp), mens Uche Ofoegbu snitter 16,7 point og 5,6 rebounds. De nyindhentede spillere, Jahmal Jones, Rob Marberry og Christian Terrel, har også bidraget positivt til et meget bredt Næstvedhold.

Interessant er det også at Næstved har hentet Zarko Jukic – bror til Bakken Bears’ Darko. Zarko er endnu mere atletisk end sin storebror, hvilket de 7,8 rebounds pr. kamp bevidner.

Bakken Bears forventes fortsat at være uden Darko Jukic, der blev ankelskadet i en Europa Cup-kamp midt i december.

Der er tip off i Vejlby-Risskov Hallen kl. 17:30 – kampen kan ses på Fanseat.

 

Bakkens Bears Hadsten print Fotograf Per Bille 20190922 04958
BEARS ER VIDERE TIL 2. RUNDE
16 sep 2026

BEARS ER VIDERE TIL 2. RUNDE

Trods en svær start vandt Bakken Bears over de hollandske mestre fra Landstede Hammers...
POSTKORT FRA BULGARIEN
15 sep 2026

POSTKORT FRA BULGARIEN

𝑇𝑖𝑙: 𝐴𝑙𝑙𝑒 𝐵𝑎𝑘𝑘𝑒𝑛 𝐵𝑒𝑎𝑟𝑠 𝑓𝑎𝑛𝑠   Kære Bakken Bears fans,   Vi ankom til Bulgarien i går. Tiden...
SÆSONÅBNER MOD HOLLANDSK MESTER
15 sep 2026

SÆSONÅBNER MOD HOLLANDSK MESTER

Bakken Bears indleder BCL kvalifikationsturneringen mod Landstede Hammers. Den kamp spilles onsdag den 16....
VEJEN TIL BCL
14 sep 2026

VEJEN TIL BCL

Bakken Bears indleder 2026/27-sæsonen med kvalifikationsturneringen til Basketball Champions League, og her er første...
NEWS ARCHIVE