AMERIKANER TIL BAKKEN BEARS

Bakken Bears har skrevet kontrakt med en amerikansk point guard til sæsonen 2014/15. Navnet er Semaj Inge, og han er en 193 cm høj, 26-årig spiller, der skal hjælpe Bears i forsvaret på DM-titlen. Derudover bliver Inge en vigtig del af EuroChallengedeltagelsen.

Semaj Inge har erfaring fra en af de store skoler i amerikansk collegebasketball. Semaj Inge spillede fire sæsoner for Temple University i Philadelphia, hvor han var blandt de startende spillere og han nåede at spille i NCAA slutspillet i flere omgange. Inge har spillet med og imod mange nuværende NBA-spillere, fx spillede han i sin sidste NCAA-kamp imod et af de helt store navne, James Harden, da det blev til et snævert nederlag imod Arizona State.

Semaj Inge sluttede sit collegeliv i 2009, hvorefter han spillede halvanden sæson i den bedste islandske række. Her var han tredjemest scorende, havde flest steals og var i top 5 i blocks. Efter Island blev det til et ophold i den tjekkiske liga inden han i de seneste sæsoner har spillet for Grupo
Babel Perez Zeledon i Costa Rica og for The Island Storm i den professionelle canadiske basketballliga.

Bakken Bears’ finske head coach Ville Tuominen har fulgt Semaj Inge i flere år på forskellige camps i USA, og det er på hans foranledning at Bears henter point guarden. Tuominen glæder sig til at arbejde sammen med spilleren: “Semaj er en spiller jeg har fulgt længe. Han er fantastisk hurtig, og han har potentialet til en flot karriere i Europa. Det er vigtigt for hans karriere at han får fodfæste i Europa, og det håber vi at kunne hjælpe med. Omvendt får vi en spiller som har vist han kan spille på rigtigt højt niveau.”

Semaj Inge ser selvsagt frem imod opholdet i Danmark: “Jeg glæder mig til at slutte mig til de forsvarende danske mestre. Jeg vil gerne takke coach Ville og organisationen for at give mig chancen for chancen for at være en del af Bearsfamilien. Jeg glæder mig til at være en del af klubbens fortsatte succes.”

Med kontrakten med Semaj Inge, har Bears aftaler med 15 spillere, og dermed mangler Bears blot at indgå aftale med en enkelt spiller til den kommende sæson.

PearsPADEL Open 2024
18 apr 2024

PearsPADEL Open 2024

Bakken Bears er egentlig en basketballklub, men vi har også etableret et stort netværk,...
Bakken Bears byder velkommen til BearsEVENT
17 apr 2024

Bakken Bears byder velkommen til BearsEVENT

Bakken Bears er events. Events til kampe, partnerarrangementer, netværksmøder og VIP - med en...
Semifinaler: Nu starter festen!
16 apr 2024

Semifinaler: Nu starter festen!

Det betyder bare lidt mere, når der står finalepladser på spil. Opbakningen bliver en...
Favoritdræberne havde ikke nok mod Bears
15 apr 2024

Favoritdræberne havde ikke nok mod Bears

Værløse Blue Hawks er blevet kaldt ”favoritdræbere”, men Bakken Bears viste sig for stærke...
NEWS ARCHIVE