Assistant coach Sommer: “Det er her, vi lever.”

 Af: Jørgen Rysgaard, Longdog Communications

 Når Bakken Bears på onsdag tørner sammen med portugisiske Benfica er det kulminationen af det aarhusianske mandskabs hårde arbejde mod international succes – og de har prøvet det før. Denne gang er det vind eller forsvind og bjørnene ”lugter blod”.

Som til sidste uges sejr over belgiske Spirou Charleroi har Bears til dette opgør ikke haft megen forberedelsestid – men da tidsrammen har været en stringent faktor siden starten af januar, er det noget bjørnene har vænnet sig til. Vi har taget en snak med assistant coach Anders Sommer om forberedelserne til onsdagens basketbrag.

Hvad kan I tage med efter to sejre under bæltet hvoraf den ene var i europæisk regi?

Anders Sommer: ”Man kan vist godt sige at vi lige nu rider på den positive bølge – og arbejder på at holde den i live, så vi kan komme styrkede ind i opgøret mod Benfica. Alle i klubben ved, hvad kampen betyder, og alle er opsatte på den – der har ikke været noget, som har kunnet ændre på dét. Det var selvfølgelig vigtigt med vores seneste sejr over Team FOG Næstved, men selv hvis de havde vundet, havde det ikke ændret på vores tilgang eller skarphed til den kommende kamp. Det er jo knald eller fald. Det er her, vi lever.”

Hvordan forbereder I jer til opgøret mod Benfica?

Anders Sommer: ”Selvom vi ikke har alverdens tid, forbereder vi os rigtig grundigt. Vi forsøger at holde vores normale rytme, som vi har vænnet os fint til gennem den sidste måneds tid. Det er jo en balancegang mellem den fysiske træning og andre dele af forberedelsen, som er ganske hårfin, men indtil videre er det gået fint med at finde den rette træningsintensitet og strukturere træningerne, så spillerne er både fysisk og mentalt klar til næste kamp. Nu kender vi jo også holdet, og det hjælper en smule – derfor er det kun små justeringer i vores spil, som bliver finjusteret. ”

Hvilke facetter af spillet har I haft mest fokus på i forberelsen?

Anders Sommer: ”Det bliver rigtig vigtigt for os at matche deres fysik. De har en del store spillere, især på i posten og deres wing har de nogle centimeter eller noget vægt på os, så det kommer til at blive en hård kamp. Derudover bliver det afgørende for os at spille vores vanligt høje tempo – for hvor de har størrelsen, har vi tempoet. De fleste af deres spillere er også fyldt 30 eller derover, så vi skal vise, vi kan løbe fra dem. Især når deres erfarne herrer kender alle de små tricks. ”

Hvordan ser du jeres chancer?

Normalt ville jeg sige omkring 50/50 – selvom de vandt det sidste opgør, viste vi at vi godt kan spille på deres niveau og true dem. Men det var også på deres hjemmebane. Nu er det vores tur til hjemmebane, så mon ikke vi skal sige 60/40 i vores favør? Det tror jeg.”

 

Bakken Bears Spirou Charleroi
BEARS UDE AF POKALEN
06 dec 2025

BEARS UDE AF POKALEN

Det blev tæt, men Svendborg Rabbits var for stærke og vandt 73-70 i pokalkvartfinalen...
OGUNDIRAN TIL GRÆKENLAND
04 dec 2025

OGUNDIRAN TIL GRÆKENLAND

Jordan Ogundiran havde en forrygende FIBA Europe Cup-kampagne for Bakken Bears, og det har...
FLOT KAMP, SIKKER SEJR!
03 dec 2025

FLOT KAMP, SIKKER SEJR!

Bakken Bears stemplede ind efter landsholdsvinduet med en sikker sejr i Vejen. Bears vandt...
𝐎𝐍𝐒𝐃𝐀𝐆𝐒𝐓𝐔𝐑 𝐓𝐈𝐋 𝐒𝐘𝐃𝐉𝐘𝐋𝐋𝐀𝐍𝐃
03 dec 2025

𝐎𝐍𝐒𝐃𝐀𝐆𝐒𝐓𝐔𝐑 𝐓𝐈𝐋 𝐒𝐘𝐃𝐉𝐘𝐋𝐋𝐀𝐍𝐃

BK Vejen er modstanderen, når Bakken Bears-bussen triller nedad E45 - og lidt indad...
NEWS ARCHIVE