Bakken Bears forlænger med profil

’Det har været rigtig højt prioriteret at forlænge aftalen med Tylor Ongwae. Tylor er om nogen personificeringen af det Bakken Bears gerne vil stå for – i forsvarsspillet er han modstandernes skræk, mens han angrebsmæssigt leverer fantastiske højdepunkter.’

Sportsdirektør Michael Piloz holder sig ikke tilbage med de positive ord efter kontraktforlængelsen med holdets kenyanske profil Tylor Ongwae. Den 28-årige forward skal dermed efter sommerferien i gang med sin tredje sæson for Bakken Bears. Ongwae er noteret for 89 kampe og har i gennemsnit scoret 10,4 point pr. kamp.

’Jeg er glad for at komme tilbage til min tredje sæson. Det har været en fantastisk rejse, og med den uforudsete måde sæsonen er sluttet på, synes jeg vi har noget endnu større at spille for i næste sæson’, siger den kenyanske landsholdsspiller.

Bakken Bears sluttede 2019/20-sæsonen den 11. marts, da holdet vandt i Minsk og dermed kvalificerede sig til semifinalerne i FIBA Europe Cup. De europæiske semifinaler er pga. Covid-19 situationen udsat til afvikling tidligst i september, mens der af samme grund ikke spilles flere kampe i Basketligaen.

Inden han kom til Danmark i sommeren 2018 har Tylor Onwae bl.a. spillet for University of Louisiana at Monroe (USA), Solna (Sverige), Taranaki (New Zealand) og Massagno (Schweiz).

 

SAM SHERRY TIL BAKKEN BEARS
07 jul 2025

SAM SHERRY TIL BAKKEN BEARS

Bakken Bears har indgået en etårig aftale med amerikanske Sam Sherry. Den 208 cm...
VI SØGER TJENERE
06 jul 2025

VI SØGER TJENERE

Vi søger servicemindede og energiske tjenere, der vil være med til at skabe en...
VI SØGER OPVASKERE
06 jul 2025

VI SØGER OPVASKERE

Vi søger en frisk og mødestabil opvasker under 18 år, der har lyst til...
FARVEL TIL HEMMER!
06 jul 2025

FARVEL TIL HEMMER!

Når den nye sæson skydes i gang, er Tobias Hemmersam ikke længere en del...
NEWS ARCHIVE