Bakken Bears gæster Randers Cimbria lørdag eftermiddag

Lørdag eftermiddag klokken 15:00 er der dømt østjysk rivalopgør, når de regerende danske mestre fra Bakken Bears drager knapt 50 kilometer nord på for at møde Randers Cimbria. Det er anden gang i sæsonen, at sidste års bronzevindere og sidste års guldvindere brager sammen. Første opgør blev spillet i Vejlby-Risskov Hallen i Aarhus. Første kamp endte med en magtdemonstration fra aarhusianernes side, der vandt opgøret ganske overbevisende med cifrene 109-74. Gæsterne fra Randers fulgte godt med hjemmeholdets tempo i kampens indledning og resterende del af første periode. Bakken Bears vandt blot første periode med et enkelt point til stillingen 23-22. De danske mestre trak dog for alvor fra i anden og tredje periode. Holdets brede trup viste sig endnu engang at gøre det mere end vanskeligt for modstanderen at følge med. Bears-bænken scorede hele 55 point i kampen mod Randers-bænkens blot 13 point. Randers vandt ganske vist fjerde og sidste periode, men her var kampen reelt afgjort, og de aarhusianske værter kunne sikre sig sæsonens anden sejr i træk.

Der er heller intet, der tyder på, at de danske mestre er blevet lettere at bide skeer med siden. Bakken Bears har vundet samtlige kampe i indeværende sæson, hvilket betyder en sejrsstime på hele ti kampe i træk. Dette udmønter sig i en aktuel førsteplads i Basketligaen. Randers har siden nederlaget til Bakken Bears haft en blandet sæson. Holdet svarede godt igen med to efterfølgende sejre, men herefter tabte man tre kampe i træk. Gæsterne vandt dog sin seneste kamp med tre point over Værløse til stillingen 83-86. Sejren vil uden tvivl være et selvtillidsboost for gæsterne lørdag eftermiddag, men det vil fortsat være de ubesejrede Bakken Bears som forhåndsfavoritter til kampen. Meget skal gå Randers’ vej, hvis de skal forsøge at stoppe denne imponerende stime. Men hvis en ting er sikkert, så er det, at de hellere end gerne vil være det første mandskab til at stikke en kæp i hjulet på hjemmeholdets imponerende togt.

25 mar 2024

Storsejr gør Bears klar til lørdagens topopgør mod Horsens

Foran et påskestemt publikum på over 1100 tog Bakken Bears mandag aften en storsejr...
Playoff-topbrag i ferien
22 mar 2024

Playoff-topbrag i ferien

Inden playoff-braget mellem Bakken Bears og Svendborg Rabbits går i gang på mandag, er...
Aarhus bliver vært for den første Europa Cup finale i Danmark nogensinde
22 mar 2024

Aarhus bliver vært for den første Europa Cup finale i Danmark nogensinde

For første gang nogensinde afvikles en Europa Cup finale i basketball i Danmark. Det...
Dominerende tredje periode og Bergs Double double sender Bakken Bears forbi Værløse
21 mar 2024

Dominerende tredje periode og Bergs Double double sender Bakken Bears forbi Værløse

Bag en såkaldt Double Double af Sylvester Berg, med 19 point og 15 rebounds,...
NEWS ARCHIVE