Bakken Bears jagter tre på stribe mod Team FOG Næstved

De danske mestre fra Bakken Bears spiller søndag den 30. december for første gang, siden holdet spillede mod finske Kataja i FIBA Europe Cup inden juleferien. Bjørnene rejser mod Sjælland, hvor man gæster værterne fra Team FOG Næstved til et opgør i Basketligaen. Det er tredje gang i indeværende sæson, at de to modstandere mødes til et indbyrdes opgør. Bakken Bears har i de to foregående kampe haft overtaget mod Team FOG Næstved. Aarhusianerne vandt sæsonens første kamp mellem de to hold foran hjemmepublikummet i Vejlby-Risskov Hallen med cifrene 109 – 89. Sjællænderne gjorde god figur og spillede en flot kamp mod de danske mestre, og alle fire perioder blev vundet marginalt af hjemmeholdet fra Bakken Bears. Den store forskel i kampen blev rotationen fra de to mandskaber, hvor hjemmeholdet som så mange gange før var bedre end modstanderen. De danske mestre scorede 58 point fra bænken, mens Næstved blot scorede 17 point.

De to holds andet indbyrdes møde i sæsonen var med samme fortegn som den første kamp. Kampen blev endnu engang spillet på Bakken Bears’ hjemmebane i Vejlby-Risskov Hallen, og udeholdet fra Næstved gjorde igen god figur. Sjællænderne vandt første periode, men Bjørnene arbejdede sig langsomt ind i kampen, hvor de to kæmpende holds bredde endnu engang gjorde udslaget. Bakken Bears roterede med stor kvalitet, og bænken udkonkurrerede gæsternes med 46 point mod 19 point. Så er spørgsmålet bare, om tredje gang bliver lykkens gang for Næstved, når de får muligheden på hjemmebane, eller om det bliver tre på stribe for Bakken Bears?

Hjemmeholdet fra Team FOG Næstved har dog haft en turbulent juleperiode. Klubben udsendte den 26. december en pressemeddelelse vedrørende holdets danske small forward Filip Rajovic, der stoppede i klubben med øjeblikkelig virkning. Danskerens kontrakt blev ophævet i samarbejde med klubben, fordi spilleren ikke længere ønskede at repræsentere Næstved og i stedet søger nye muligheder. Løsning blev vurderet til at være den bedste for begge parter, og derfor sendte man Filip Rajovic videre mod nye eventyr. Den sjællandske klub var tvunget til hurtigt at komme videre, da holdet allerede den efterfølgende dag skulle forsøge at hente en sejr mod Værløse på udebane. Sjællænderne leverede også ganske som forventet en sejr på 95 – 70 og kunne dermed sætte sig på fjerdepladsen i Basketligaen med otte sejre og seks nederlag.

De danske mestre fra Bakken Bears kommer til kampen med tre sejre på stribe. Siden holdet tabte sin første kamp i sæsonen til Randers Cimbria, har holdet slået ZZ Leiden i FIBA Europe Cup og Kataja Basket i selvsamme turnering. I Basketligaen slog man Værløse BK på hjemmebane i Vejlby-Risskov Hallen med 113 – 74. Bakken Bears har som nævnt slået Team FOG Næstved to gange tidligere i indeværende sæson, og det vil også betragtes som en overraskelse, hvis ikke Bjørnene vinder for tredje gang til trods for sjællændernes hjemmebanefordel.

Du kan følge kampen på Fanseat fra på søndag klokken 14:45.

Bakken Bears
SEJR I SIDSTE KAMP I SVERIGE
30 aug 2026

SEJR I SIDSTE KAMP I SVERIGE

Første halvleg i sidste kamp var forholdsvis tæt, og endte 48 - 53 i...
STORSEJR OVER DE SVENSKE MESTRE
29 aug 2026

STORSEJR OVER DE SVENSKE MESTRE

Den første kamp i Sverige er overstået. De danske mestre startede ud med et...
BILLETSALGET ER ÅBENT
27 aug 2026

BILLETSALGET ER ÅBENT

Billetterne til sæsonens første hjemmekamp er nu sat til salg!  Vi tager imod Horsens IC,...
I DAG ER DET DARKO’S FØDSELSDAG
23 aug 2026

I DAG ER DET DARKO’S FØDSELSDAG

.. hurra hurra hurraaa!!! Vores alle sammens Darko Jukic har i dag fødselsdag, og vi...
NEWS ARCHIVE