Bakken Bears med marginal sejr i første kvartfinale i Europa

De regerende danske mestre fra Bakken Bears spillede onsdag aften for en udsolgt Vejlby-Risskov Hallen i det første af to opgør i dette års kvartfinale i FIBA Europe Cup. Aarhusianerne tog imod det stærke tyske mandskab fra s.Oliver Würzburg, der indtil videre var ubesejret i turneringen. Der lå derfor på forhånd en vanskelig opgave foran sidste års semifinalister i selv samme turnering fra Bakken Bears. Der var heller ingen tvivl om tyskernes åbenlyse kvaliteter, efter kampen først var gået igang. En europæisk kvartfinale kan kun associeres med kvalitet, og det afspejlede sig også på banen, hvor begge hold gav smæk for skillingen. De to hold skiftedes til at føre hele kampen igennem, og det resulterede i en fantastisk stemning i hallen fra de fremmødte tilskuere. Kampen skulle helt ned til det sidste minut, før den kunne afgøres. Bakken Bears trak det længste strå med en smal sejr på 76 – 75. Headcoach Steffen Wich var tilfreds efter kampen, men hovedpersonen erkender gæsternes kvaliteter særligt i første halvleg, hvor man følte sig tvunget til at foretage justeringer i pausen, hvis man skulle hive sejren hjem:

“Der hersker ingen tvivl om, at kampen i aften var af høj kvalitet, og det er ikke nemt at være med på dette niveau. Vi så en lille smule rundtossede ud i første halvleg, og af en eller anden mirakuløs årsag var vi kun bagud med seks point ved pausen. Det var på trods af, at vi lå på bagkant i samtlige statistikker. Vi førte ikke en eneste. Vi ændrede derfor forsvarstaktik i pausen, og det må jeg sige, at spillerne virkelig tog til sig. Derfra styrede vi tingene fint, men fjerde periode var en smule skuffende fra vores side, selvom kampen var spændende. 12-12 i fjerde periode er ikke skarpt nok. Det bliver ikke nemt at spille returkampen i Tyskland, men vi kan tage vores forsvarspil og gode energi med til kampen, og så må vi se, hvor langt det rækker næste onsdag.”

Returopgøret spilles onsdag den 27. marts.
Bakken Bears kan sikre sig videre avancement med en sejr eller en uafgjort.

Læs hele referatet

 

25 mar 2024

Storsejr gør Bears klar til lørdagens topopgør mod Horsens

Foran et påskestemt publikum på over 1100 tog Bakken Bears mandag aften en storsejr...
Playoff-topbrag i ferien
22 mar 2024

Playoff-topbrag i ferien

Inden playoff-braget mellem Bakken Bears og Svendborg Rabbits går i gang på mandag, er...
Aarhus bliver vært for den første Europa Cup finale i Danmark nogensinde
22 mar 2024

Aarhus bliver vært for den første Europa Cup finale i Danmark nogensinde

For første gang nogensinde afvikles en Europa Cup finale i basketball i Danmark. Det...
Dominerende tredje periode og Bergs Double double sender Bakken Bears forbi Værløse
21 mar 2024

Dominerende tredje periode og Bergs Double double sender Bakken Bears forbi Værløse

Bag en såkaldt Double Double af Sylvester Berg, med 19 point og 15 rebounds,...
NEWS ARCHIVE