Nyhedsarkiv | Bakken gjorde kort proces mod Academy

Bakken gjorde kort proces mod Academy

Oprettet d.

Bakken Bears gjorde tirsdag aften kort proces med klubbens akademihold, Bears Academy. Med en velspillende Michel Diouf i spidsen opbyggede Bakken en føring på 30 point allerede midt i anden periode og så sig aldrig tilbage på vej mod sejren på 100-63. Kampen var 21-årige Magnus Møllgaards nr. 100 i Basketligaen.

Kampen var i første halvleg en kamp mellem to af de største spillere på banen, Michel Diouf fra Bakken Bears og Academy’s eneste rigtigt rutinerede spiller, Keane Thoman.

Michel Diouf havde 19 point og fem rebounds ved pausen og var dermed stærkt medvirkende til at Bakken Bears kunne tage en halvlegsføring på 49-22. Han var dog ikke ene om arbejdet, idet Bakkens forsvar var gjorde, at Bears Academy ikke kom til fadet.

De unge spillere havde svært ved at komme frem til kvalificerede scoringer, med undtagelse af holdets rutinerede 32-årige spiller, Keane Thomann, der først i tredje periode havde 20 af Academy’s 30 point.

Kampen havde nogle store highlights, med spektakulære dunks fra blandt andet Bakkens Travis Taylor og Academy’s Daniel Lilhauge.

I anden halvleg lå Bakkens føring og vippede mellem 28 og 34 point og det sluttede med en sejr til Bears på 100-63.

Med sejren er Bears stadig ubesejrede, mens Academy med fem sejre og otte nederlag kæmper med BMS Herlev og theView Copenhagen om den sjette sidste slutspilsplads.

Kampen var Magnus Møllgaards nr. 100 i Basketligaen og de er efter kampen ligeligt fordelt med 50 for Bears Academy og 50 for Bakken Bears. Den 21-årige spiller har nået så mange kampe på grund af dansk basketballs særlige talentordning, som giver unge spillere lov at spille for to hold i samme sæson. Hermed har Møllgaard fået minutter for Bears, i starten her og der, mens han har fået lov at spille en stor rolle for Academy. I øvrigt er en anden 21-årig Bears-spiller, Anton Harbo, på 99 ligakampe.

Statistik: https://fibalivestats.dcd.shared.geniussports.com/u/DBBF/1905464/

Hovedsponsorer

Hovedsponsorer

Bakken Bears A/S - Vejlby-Risskov Hallen - 8240 Risskov - E-mail: info@bakkenbears.com - Telefon: +45 86 770 700

Website by