Bakken Bears Summer Camp
Hvert år i slutningen af skolernes sommerferie afholder Bakken Bears Summer Camp for basketballinteresserede børn på alle niveauer. Der er plads til både øvede spillere som nybegyndere – drenge og piger – samt 7-årige og spillere på 18 år.
Næsten 200 børn og unge har deltaget i de seneste udgaver af Bakken Bears Summer Camp. Vi byder på fem dage med træning, kampe, konkurrencer, grillaften, præmier og vigtigst af alt: Kammeratskab. Campen afvikles i Vejlby-Risskov Hallen.
Bakken Bears Summer Camp 2020 er desværre aflyst som følge af Covid-19-situationen. Vi vender stærkt tilbage i 2021, hvor campen afholdes 2-6. august.