Bears er ligaens eneste ubesejrede efter vild kamp i Svendborg

Lørdagens kamp mellem de ubesejrede i Basketligaen, Svendborg Rabbits og Bakken Bears, var en kamp med vilde udsving, som endte med en sejr til Bakken på 86-104. Dermed er Bakken Basketligaens eneste ubesejrede hold.

Bakkens Ryan Evans sagde efter kampen:

– Svendborg er et godt hold, som manglede måske deres bedste spiller i dag, det er vi helt klar over. Vi valgte alligevel at komme ud med alt, hvad vi havde, i starten, for de er kendt for at starte intenst. Jeg synes vi gjorde det godt, selv om der var nogle små perioder, blandt andet i tredje periode, hvor intensiteten faldt. En stor del af den her sejr er også, at vi begynder at kende hinanden bedre. Vi har nogle kloge spillere, som begynder at kende hinanden. Vi får nye spillere hvert år, og det tager jo lidt tid for os at blive spillet sammen, også med en ny træner. Jeg føler, vi er ved at være der.

Svendborg var uden Brandon Northfleet, hvilket bremsede hjemmeholdets effektivitet.

I de første minutter af første halvleg så det ud til at Bakken ville være totalt dominerende. Inden der var gået fem minutter havde gæsterne fra Bakken scoret 22 point og bragt sig foran med 18. Det var Ty Ongwae og Ryan Evans, der startede festen, men fem forskellige bjørne bød ind på en plads på scoringstavlen de første fem minutter.

Typisk for kampen vendte den imidlertid straks. Anført af en velspillende Sebastian Åris kom hjemmeholdet tilbage i kampen og reducerede til 19-26 inden de første ti minutter var gået.

De første fem minutter af anden periode lå al momentum imidlertid igen ved Bakken og især en Michel Diouf, der scorede 12 point i træk, afsluttende med to straffekast til 25-42.

De to hold gik til pause ved stillingen 39-54 og Bakken bragte sig på 41-61 straks i anden halvleg, og kampen blev ikke for alvor tæt efter det. Svendborg trak dog lidt ind på forspringet midt i tredje periode, men kom ikke tættere på end 10 point, 53-63. Straks herefter satte Bakken tre tre-pointere, heraf to fra Morten Sahlertz, og det afgjorde reelt kampen.

I fjerde periode spillede begge hold godt til, men Bakkens forspring lå hele vejen mellem 17 og 23 point og Svendborg truede aldrig rigtigt med at komme tilbage i kampen.

Bakken er nu det eneste ubesejrede hold i Basketligaen, med en kamps forspring til Svendborg, to til Næstved og tre til Horsens.

I næste uge vender Bakken blikket mod Europa, hvor Peristeri fra Athen kommer til Aarhus. Bakken kan i den kamp ikke kvalificere sig videre, men en sejr vil stille holdet overordentligt godt inden sidste gruppekamp i Minsk ugen efter. Derfor vil Bakkens organisation også gøre alt for at fylde hjemmebanen og spillerne vil gøre alt for sejren.

Statistik og video af kampen: https://fibalivestats.dcd.shared.geniussports.com/u/DBBF/1905508/lds.html

Webpage pic 02 10
18 maj 2026

BEARS VINDER – 1-1 INDEN FINALE 3 TORSDAG

Bakken Bears fik revancheret overtidsnederlaget i den første finale med en sejr i Arena...
WATCH PARTY PÅ PV 🔥
16 maj 2026

WATCH PARTY PÅ PV 🔥

Bakken Bears afholder Watch Party på PV, når vi på mandag spiller 2. finale...
DM-FINALERNE FORTSÆTTER I NÆSTVED
15 maj 2026

DM-FINALERNE FORTSÆTTER I NÆSTVED

DM-finalerne er for alvor skudt i gang, og første opgør i Sparekassen Danmark Basketball...
PROGRAM FOR STREET FESTIVAL ER KLAR
13 maj 2026

PROGRAM FOR STREET FESTIVAL ER KLAR

𝐏𝐫𝐨𝐠𝐫𝐚𝐦 𝐟𝐨𝐫 𝐒𝐭𝐫𝐞𝐞𝐭 𝐅𝐞𝐬𝐭𝐢𝐯𝐚𝐥 𝐞𝐫 𝐤𝐥𝐚𝐫  Torsdag d. 21. maj afvikles trejde finale i finaleserien...
NEWS ARCHIVE