Bears jagter ligarevanche

Onsdag vandt Bakken Bears over belgiske Spirou i Charleroi, torsdagen blev brugt på rejsen hjem fra Belgien samt recoverytræning, og fredag står der så kamp på programmet. Det er Basketligaen, der kalder og EBAA, der er modstanderen i den sidste kamp inden en kort julepause venter.

Bakken Bears har Basketligarevanche til gode efter søndagens nederlag mod Wolfpack på den midlertidige hjemmebane i Egelundhallen. Bears tabte 96-99 efter en kamp, hvor Wolfpack var skarpest, da kampen skulle afgøres. Få timer inden havde EBAA samme sted vundet en sikker sejr over Copenhagen (87-68).

EBAA ligger på Basketligaens ottendeplads med to sejre i 11 opgør. Begge holdets sejre har været over Copenhagen. EBAAs tre mest scorende spillere er insidespillere. Topscorer er Keane Thomann (13,0 point pr. kamp), mens Jonas Schaarup har scoret 11,5 point og Nadir Alston 10,7. Sidstnævnte er også holdets bedste rebounder med 7,5 rebounds pr. kamp.

Det hårde program Bakken Bears har haft på det seneste har kastet skader af sig. Darko Jukic spillede ikke onsdag i Belgien, og han spiller heller ikke mod EBAA. Tylor Ongwae og Ryan Evans døjer desuden med småskader, og de er også tvivlsomme.

Bakken Bears spiller for førstepladsen i Basketligaen. Bears sikrer sig i tilfælde af sejr over EBAA holdets 11. sejr i sæsonen – det samme antal som Horsens IC og Randers Cimbria, der dog til den tid har spillet hhv en og to kampe mere end Bears. Når Bears i givet fald går på førstepladsen i Basketligaen, skyldes det dog at bjørnene er bedst i indbyrdes kampe.

Efter fredagens opgør spiller Bears først igen mandag den 30. december, når Næstved gæster Aarhus. EBAA spiller dagen inden mod Wolfpack.

Bakken Bears 1
SIKKER SEJR OVER GLADSAXE
30 sep 2026

SIKKER SEJR OVER GLADSAXE

Bakken Bears hev en sikker sejr hjem i onsdagens hjemmekamp mod Gladsaxe. Bakken Bears...
DE EUROPÆISKE KAMPE STARTER I NÆSTE UGE – ER DU KLAR?
28 sep 2026

DE EUROPÆISKE KAMPE STARTER I NÆSTE UGE – ER DU KLAR?

Bakken Bears deltager i 2026/27 i FIBA Europe Cup. Det er en turnering, som...
SIKKER SEJR
27 sep 2026

SIKKER SEJR

Bakken Bears fulgte op på torsdagens sejr over Horsens IC, da det søndag blev...
ONSDAG ER DER IGEN KAMP
26 sep 2026

ONSDAG ER DER IGEN KAMP

Det er der, når Gladsaxe gæster Sparekassen Danmark Basketball Center. Gladsaxe er netop rykket op...
NEWS ARCHIVE