Bears jagter revanche fredag

Efter ti dages landsholdspause tog Bears igen fat på Basketligaen onsdag aften, da Svendborg efter en meget tæt kamp blev besejret 87-83. Og allerede fredag er der igen en opgave for byens bjørne, når turen går til Herlev, hvor Wolfpack tager imod. Et opgør, hvor Bakken Bears har revanche til gode efter et nederlag imod Pro B-mandskabet tilbage i december.

Bakken Bears har vundet holdets seneste syv kampe, og stimen skal gerne holdes kørende, hvis ambitionen om førstepladsen i Basketligaens grundspil skal fastholdes. Efter 21 af de 26 runder er Bears på førstepladsen med 18 sejre for Randers Cimbria med 17 og Horsens IC med 16. Der resterer stadig flere indbyrdes opgør mellem topholdene, så endnu er intet afgjort.

I onsdagens kamp mod Rabbits havde Bears fået to danske landsholdsspillere tilbage fra samling. Darko Jukic og Adama Darboe kom igennem kampen trods de tunge forudsætninger at have spillet en landskamp mandag aften. Forhåbentlig er de to tættere på toppen fredag aften.

Wolfpack fører Basketligaens Pro B, og en fredagssejr kunne hjælpe holdet rigtig langt videre ift at fastholde den plads. Wolfpack er en sejr foran Værløse – efter fredagens opgør har holdene blot to kampe tilbage i grundspillet.

Wolfpack leverede en stor overraskelse, da de vandt udekampen mod Bakken Bears med 99-96 efter en kamp, som bjørnene førte seks point ved pausen. Ulveflokken var anført af et femkløver bestående af amerikanerne Javion Blake og AJ Sumbry samt de tre danskere Andreas Meilby, Viktor Lorenzen og Mathias Seilund. Udover de fem spillere, er den tidligere danske landsholdsspiller Chanan Colman en af holdets profiler.

Der venter Bakken Bears en rigtig svær opgave mod et københavnsk hold, der rigtig gerne vil vise at sejren i december ikke var en enlig svale. Tip off er kl. 19:00 – kampen kan ses på Fanseat.

BB VS EGIS KÖRMEND web Fotograf Per Bille 20191023 01937 wich and players 1
25 maj 2026

GULD OG HISTORISK 10. GULD I TRÆK

Også den fjerde DM-finalekamp mellem Team FOG Næstved og Bakken Bears blev en tæt...
DANMARKSMESTERSKABET KAN AFGØRES I NÆSTVED
22 maj 2026

DANMARKSMESTERSKABET KAN AFGØRES I NÆSTVED

Efter en stærk sejr på hjemmebane er det igen tid til at tage turen...
STOR FIGHT GIVER 2-1 FØRING
21 maj 2026

STOR FIGHT GIVER 2-1 FØRING

Bakken Bears fik en forløsende sejr efter en hård fight og fører nu DM-finaleserien...
NEWS ARCHIVE