Belgisk modstander venter i kvalifikations-finale

Fredag aften møder Bakken Bears det belgiske hold Belfius Mons-Hainaut i en afgørende finalekamp i BCL-kvalifikationen. Vinderen af kampen sikrer sig kvalifikation til gruppespillet i Champions League for sæsonen 2020/21.

Onsdag aften slog Mons-Hainaut, på sikker vis, polske Anwil Wloclawek ud af Champions League-kvalifikationen, da belgierne vandt med hele 81-69. Og det på trods af, at Anwil var klare favoritter hos bookmakerne. Så der er ingen tvivl om, at Bears møder et hold, der ligesom bjørnene selv, har tur i den og masser af selvtillid.

Svensk-bosnisk træner i spidsen for Mons
Belfius Mons-Hainaut-spillerne dirigeres af den svensk-bosniske træner Vedran Bosnic. Han har blandt andet en fortid i spidsen for det svenske landshold, det bosniske landshold og den svenske klub Södertalje. Ved sidstnævnte blev det til fire svenske mesterskaber på syv år, hvor Bears’ nr. 8, Darko Jukic, var med til at vinde mesterskabet i sæsonen 14/15.

Vedran Bosnics bedste spillere hedder Jabril Durham, Auston Barnes, Skylar Spence, Justin Cage og Arik Smith. Sidstnævnte er amerikansk guard på 185 cm, som scorede hele 21 point, da han sammen med sit hold besejrede Anwil Wloclawek onsdag aften. Justin Cage har vi spillet mod i 2008, da han spillede for Liege og i igen i 2016 mod Mons.

Gensyn med Mons
Vi er, som nævnt før, tidligere stødt ind i Mons-Hainaut. Det skete i det andet gruppespil i FIBA Europe Cup tilbage i 2016, hvor vi mødte belgierne to gange. Den første kamp i Belgien endte 90-66 til Mons-Hainaut, mens Bears vandt anden kamp på hjemmebane i en gyser. Kampen blev først blev afgjort i de allersidste sekunder, da Darko Jukic ramte et straffekast til slutresultatet 82-81. Morten Sahlertz og Thomas Lærke er også blandt spillere i den nuværende trup, som var med til at slå Mons-Hainaut i 2016. Det var i øvrigt vores eneste sejr i gruppespillet, og sejren betød, at det belgiske hold røg ud af Europe Cup.

Fakta om modstanderholdet
Belfius Mons-Hainaut er navnet på det belgiske hold. Belfius er en belgisk bank, som er klubbens hovedsponsor. Mons er byen, hvor klubben hører til, mens Hainaut er navnet på den provins, som byen ligger i. Faktisk er Mons den by, hvor NATO har sit militære hovedkvarter – men om Belfius Mons-Hainaut har tænkt sig at medbringe det helt tunge skyts til kampen mod Bears fredag aften, må tiden vise.

Kampen bliver spillet i Eleftheria Sports Arena i den Cypriotiske hovedstad Nicosia. Der er tip-off fredag aften klokken 19.00 dansk tid (20.00 lokal tid). Kampen kan streames her for 9,90 EUR.

Bakken Bears kæmper sig til matchbold
25 apr 2024

Bakken Bears kæmper sig til matchbold

Bakken Bears har matchbold i semifinaleserien mod Svendborg Rabbits efter en arbejdssejr mod et...
Tilmelding til sommer camps er åben
24 apr 2024

Tilmelding til sommer camps er åben

Tilmeldingen til to af sommerens camps er nu åben. Det er den traditionelle Bears...
Bakken Bears kan forvente massivt publikum mod sig
23 apr 2024

Bakken Bears kan forvente massivt publikum mod sig

Torsdag aften kl. 19:15 tager Svendborg Rabbits imod Bakken Bears i Rise Sparekasse Arena...
Bears tager stensikkert første stik i semifinalerne
22 apr 2024

Bears tager stensikkert første stik i semifinalerne

Bakken Bears spillede sig til en stensikker sejr i den første semifinale over Svendborg...
NEWS ARCHIVE