BLIV SPONSOR

STYRK DIN FORRETNING MED BAKKEN BEARS

Bakken Bears bygger på over 60 års basketballhistorie i Aarhus og har i alt hentet 12 pokalsejre og 18 danmarksmesterskaber hjem.

Bakken Bears drives som en professionel virksomhed, hvor størstedelen af klubbens indtægter kommer fra samarbejdspartnere, der bakker op om klubben og nyder godt af det stærke erhvervsnetværk, der er bygget op om basketspillet.

Netværket gør det muligt at investere i udviklingen og rekrutteringen af talentfulde spillere, så vi år efter år er at finde i toppen af dansk og europæisk basketball.

Vi vil være med, når det danske mesterskab afgøres og vi vil bevise vores værd med de bedste udenlandske hold i de internationale turneringer. Vi har de seneste to sæsoner bevist at vi som klub kan gøre os gældende internationalt og vi vil blive ved med at sætte overliggeren højere år for år.

Som samarbejdspartner for byens mest vindende hold i verdens største sportsgren, er du sikret god eksponering, et godt erhvervsnetværk, og ikke mindst gode hospitality muligheder. Vi forsøger hele tiden at gøre tingene på en ny måde og tage nye initiativer. Derfor tænker vi vores samarbejdspartnere ind, så de bliver centrale aktører i vores arrangementer.

I Vejlby-Risskov Hallen trækker vi ofte fulde huse og vi forsøger løbende at forstærke indsatsen med nye tiltag, som skal gøre det til en endnu sjovere oplevelse, at være tilskuer til hjemmekampene. Dette kommer både til gavn for holdets præstationer på banen og for samarbejdspartnerne udenfor banen.

Vi nærmer os 200 samarbejdspartnere, der alle på hver deres måde bidrager til Bakken Bears og til hinandens succes, i et af byens stærkeste erhvervsnetværk.

Vi vil rigtig gerne indlemme flere samarbejdspartnere – til gavn for både nye og eksisterende i netværket og naturligvis for Bakken Bears. Så meld din virksomhed ind i kampen og lad os skabe værdi for hinanden.

EXCLUSIVE PARTNERS

Hovedsponsorer

Bakken Bears A/S - Vejlby-Risskov Hallen - 8240 Risskov - E-mail: info@bakkenbears.com - Telefon: +45 86 770 700

Website by