2015-11-15

Referat

For allerede anden gang i indeværende sæson skulle Bakken Bears i kamp mod gæsterne fra Randers – sidste kamp var kendetegnet ved klasseforskel, men siden har Randers forstærket truppen og står nu registreret med 2 sejre i ligaen.

Og specielt trekløveret Chris Nielsen, Charlie Burgess og Bonell Colas har tidligere voldt Bears endda meget store vanskeligheder.

Det der står tilbage efter 4 gange 10 minutter er følgende:

  1. Der blev dømt mange personlige fejl – rigtig mange. Og spillerne havde endda meget vanskeligt ved at forstå dommernes linje.
  2. Positivt at Bakken Bears fra kampens start var indstillet på at anvende HELE bænken – og det viste sig også, at ALLE Bears-spillerne kom på scoringstavlen. Det var tydeligt, at coach Israel Martin havde besluttet sig for at se frem mod 2 andre kampe i den kommende uge – en klog beslutning.
  3. Hjemmeholdet udbyggede konstant føringen indtil de sidste 10 minutter, der i stor udstrækning var præget af indianerbold.
  4. Keane Thomann fik for alvor sit personlige gennembrud med stor effektivitet – og scorede hele 18 point.
  5. Og til trods for 4 tidlige fejl til Chris Nielsen forstod han alligevel konstant at være farlig – og sluttede på 26 point.

Kampen startede med et koncentreret hjemmehold, der ret tidligt bragte sig foran med 14-0. Den første Randers-scoring kom efter ikke mindre end 5 minutter (og ved stillingen 15-7 havde Randers Cimbria fortsat kun scoret fra straffelinjen).

Kampen bølger i intensitet, i niveau og i koncentration – men efter de første 10 effektive minutter fører hjemmeholdet allerede med 26-18

Anden periode startede også rodet – ja det var på mange måder en lidt anderledes kamp. Det var næsten som om Randers på forhånd vidste, at de ville tabe – og at Bakken Bears tilsvarende vidste, at de ville vinde (og sådan set også, at en relativ velbesøgt Vejlby Risskov Hal var indstillet på det samme).

Der viste sig i anden periode en del frustration hos flere spillere med udgangspunkt i RIGTIG mange dømte personlige fejl. Og begge hold var flittige fra straffelinjen.

Begge hold var tilfredse med at kunne gå til pause og få tingene snakket igennem – nu med hjemmeholdet foran med 54-39.

Anden halvleg startede – som i starten af første periode – med Darko i centrum – scoring, fastbreak og dunk. Det viste sig også, at flere spillere havde taget de tidligere frustrationer med videre efter the-pausen – og i flere omgange udviklede det sig efterhånden til en ret fysisk kamp – med en del dumme/unødvendige frustrationsfejl.

Kampen er længe afgjort – og det er tydeligt på banen. Begge hold har sluppet koncentrationen. Og de mange fejl fortsætter i begge ender af banen. Sebastian Åris sætter en flot 3’er og slutter med en fin assist til Aladdin Barakeh som slutter perioden – nu med Bakken Bears foran med 86-55.

Der er egentlig ikke så meget at skrive om når det gælder fjerde periode. Coach Morten Hansen tager midt i periode både Charlie Burgess og Bonell Colas ud på bænken, og overlader det til Chris Nielsen (med hans eget show) at være en trussel.

Nicolai Iversen har dog stadig både brændstof i tanken og vilje. Han scorer hele 10 point i de sidste minutter. Kampen slutter med en sikker sejr til Bakken Bears på 104-76.

For gæsterne var de mest scorende Chris Nielsen med 26 point (heraf 12 på straffe), Charlie Burgess og den tidligere ”bjørn” – Simon Bjørnebo begge med 12 point.

For hjemmeholdet var de mest scorende Keane Thomann med 18, Nicolai Iversen med 17, Darko Jukic med 13 samt Michel Diouf med 12 og Mikkel Plannthin med 10 point.

Bakken Bears spiller allerede igen på onsdag, hvor holdet ude møder Hibernia i FIBA Europe Cup.
Næste hjemmekamp er tirsdag den 24. november kl. 18.15 mod CEZ Nymburk i FIBA Europe Cup.

Brandvarm modstander venter Bears i Basketball Champions League
28 nov 2022

Brandvarm modstander venter Bears i Basketball Champions League

Et af Europas varmeste hold venter Bakken Bears i Basketball Champions League (BCL) onsdag...
Næstved tager fronten i Basketligaen efter dramatisk sejr over Bakken Bears i Aarhus
22 nov 2022

Næstved tager fronten i Basketligaen efter dramatisk sejr over Bakken Bears i Aarhus

Næstved er alene i front af Basketligaen, efter sydsjællænderne afviste et kæmpe comeback fra...
Sejr på Sjælland sender os i topkamp tirsdag mod Næstved
20 nov 2022

Sejr på Sjælland sender os i topkamp tirsdag mod Næstved

Bakken Bears kommer til at spille om førstepladsen i Basketligaen tirsdag på hjemmebane mod...
Andenpladsen på spil i Holbæk
20 nov 2022

Andenpladsen på spil i Holbæk

Søndag morgen er Bakken Bears på fjerdepladsen i Basketligaen, men allerede kl. 18 kan...
NEWS ARCHIVE