2016-03-14

Referat

Bakken Bears åbnede i starten af oktober Basketligasæsonen 2015/16 med en sejr på 46 overskydende point (108-62) over Stevnsgade Supermen, og da slutspillet startede medio marts mødtes de to hold igen. Sejren blev ikke mindre denne gang – tværtimod – Bears vandt 117-66 over et Stevnsgadehold, der periodevist bed godt fra sig, men ikke kunne holde ved.

 

Stevnsgade fulgte med i kampens første fire minutter (til stillingen 9-8), men Bears gik på et 10-0 run og afgjorde reelt kampen. Darko Jukic var velspillende i kampens første periode med otte point ud af de første 19, og Michel Diouf fulgte op ved at score de næste seks af hjemmeholdets point. Stevnsgades bedste mand i starten var Alonzo Brooks, der scorede otte point i kampens indledende periode, men ikke kunne forhindre at hovedstadens hold var bagud 19-30 efter første periode.

 

Anden periode fulgte samme mønster som første. Bruno Cingala-Mata overtog styring af udeholdets angrebsspil, men selv hans udmærkede indsats kunne ikke matche en i øjeblikket meget velspillende Morten Sahlertz, der scorede 12 point i anden periode, som Bears også vandt 30-19. Plus 22 ved pausen.

 

Også efter pausen kom Bears bedst i gang og føringen voksede og voksede. Undervejs var stillingen 80-44 og 91-50, og perioden sluttede med fem point af Mathias Thibault og føring 96-56 til Bears.

 

I fjerde periode faldt tempoet og intensiteten og Stevnsgade skiftede noget ud undervejs. Bears vandt perioden 21-10 og kampen 117-66. En helt igennem solid start på en playoffs-serie, der spilles bedst af fem kampe. Næste akt opføres i Nørrebrohallen torsdag, mens kamp tre spilles mandag i Vejlby-Risskov Hallen.

 

Mest scorende for Bears var Morten Sahlertz, der scorede 22 point, mens Michel Diouf scorede 20. Thomas Lærke skød flot fra distanden undervejs til sine 16 point, mens Darko Jukic scorede 20 point, tog 6 rebounds og havde 5 assists. Chris Christoffersen og Carles Bivia scorede 12 point.

 

For Stevnsgade var Alonzo Brooks mest scorende med 17 point, mens Bruno Cingala-Mata scorede 12 point, suppleret med 7 rebounds, og Adrian Moss scorede 11 og tog 8 rebounds.

 

TÆT KAMP I HAMBORG
15 aug 2026

TÆT KAMP I HAMBORG

Efter meget trafik ned ad E45 ankom holdet til Hamborg i eftermiddags, hvor første...
REKORDHOLDER TIL BEARS
04 aug 2026

REKORDHOLDER TIL BEARS

Bakken Bears har indgået en etårig aftale med Jarnel Rancy. Rancy har skrevet sig...
BEARS HENTER ATLETISK GUARD
27 jul 2026

BEARS HENTER ATLETISK GUARD

Den 185 cm høje amerikanske guard, Myles Corey, har indgået en 1-årig aftale med...
TALENT BLIVER FULDTIDSBJØRN
17 jul 2026

TALENT BLIVER FULDTIDSBJØRN

Anton Katholm har skrevet under med Bakken Bears for endnu en sæson. Sidste sæson havde...
NEWS ARCHIVE