2016-10-15

Bears vinder svær udekamp

Et højt topniveau og ikke et tilfredsstillende bundniveau var overskriften, da Bakken Bears lørdag vandt en svær udekamp i Hørsholm. Bears sejrede 98-87 efter en føring på 26 point midtvejs i anden periode.

De første fem minutter var lige og Hørsholm var foran 10-7 inden Bears scorede 12 point i træk, de sidste syv af DeVaughn Akoon-Purcell. Bears holdt en tipointføring perioden ud (16-26 efter de første ti minutter).

I anden periode holdt Hørsholm den distance i knapt tre minutter til stillingen 23-33, men så gik det stærkt. Bears lagde tryk på og scorede 16 point i træk til føring på hele 26 point. Herefter tog Hørsholms anfører Frederik Hougaard så ellers over og han scorede 15 point i et imponerende Hørsholm run. Nordsjællænderne fik reduceret til 46-55 som var stillingen ved pausen.

I anden halvleg nåede Hørsholm aldrig rigtig tæt på, men Bears fik heller aldrig knækket kampen. En føring på 18 point (49-67) midt i tredje periode blev svaret godt igen af Jyles Smith og senere Kam Bundy, men Bears udbyggede føringen inden afslutningen på tredje periode. 78-61 til Bears.

Bears lavede fjerde periodes første 8 point og førte med hele 23 overskydende, men Hørsholm stoppede aldrig med at slås. Med gode indsatser af David Harder, Asbjørn Midtgaard og Mikael Vincents fik Hørsholm reduceret, men kom ikke tættere på end slutstillingen 87-98.

DeVaughn Akoon-Purcell og Dwayne Benjamin scorede hver 23 point, mens Adama Darboe og Michel Diouf scorede hhv 11 og 10. Bedste mand for hjemmeholdet var Midtgaard med 14 point og 15 rebounds, mens Mikael Vincents var topscorer med 18 point.

Med sejren er Bears på førstepladsen i Basketligaen med tre sejre i lige så mange kampe, mens Hørsholm fik deres første nederlag.

Næste kamp for Bears er tirsdag, når holdet tager hul på Basketball Champions League med en kamp mod CEZ Nymburk. Næste kamp i ligaen er søndagens hjemmekamp mod Svendborg Rabbits.

DM-finalerne kamp #1: Whiteout med festivalbilletter på spil 
02 maj 2024

DM-finalerne kamp #1: Whiteout med festivalbilletter på spil 

Det er første kamp i finaleserien, og for 22. år i træk er vi...
Drama om at blive vores finalemodstander
01 maj 2024

Drama om at blive vores finalemodstander

Horsens har lige fået kåret både årets træner og årets spiller i Basketligaen. Næstved...
Gustav har meldt sig til NBA Draften
01 maj 2024

Gustav har meldt sig til NBA Draften

Gustav Knudsen har officielt meldt sig til NBA draftet 2024. Det foregår 27. juni...
Vi er klar til DM-Finalerne!
29 apr 2024

Vi er klar til DM-Finalerne!

For 22. gang i træk skal Bakken Bears spille DM-finaler – og i dem...
NEWS ARCHIVE