2016-11-17

Uden at være presset for alvor kvalificerede Bakken Bears sig til pokalturneringens semifinaler med en komfortabel sejr over Værløse. Bakken Bears vandt 110-56 og kan konstatere, at holdet er i semifinalerne efter to sejre over 1. divisionshold, idet modstanderen i 1/8-finalerne var BK Amager.

De otte bjørne, der var udtaget til kampen startede eller lidt tungt og kunne ikke matche Værløses energi. Det sjællandske hjemmehold fulgte med til stillingen 16-18 inden seks point af Keane Thomann gav udeholdet et lille hul. Bears førte 24-16 efter første periode.

Herfra var der dog klasseforskel på de to hold, som der også bør være på de forsvarende pokalvindere og et hold af unge og talentfulde spillere fra de næstbedste række. Bears vandt anden periode 31-8, hvilket medførte en føring på hele 29 overskydende point ved halvlegspausen.

Mønsteret fortsatte i anden halvleg og Bears førte 90-46 efter tre perioder inden sejren altså blev på 110-56.
Eftersom modstanderen var et hold fra 1. division, måtte bjørnene kun spille med en ikke-europæisk- og ikke-cotonou-spiller, og her var Keane Thomann valgt – et godt valg eftersom Thomann scorede hele 32 point!

Bakken Bears point: Keane Thomann 32, Kristjan Kitsing 23, DeVaughn Akoon-Purcell 18, Morten Sahlertz 12, Sylvester Berg 9, Adama Darboe 6, Thomas Lærke 5, Nicolai Iversen 5

De øvrige semifinalister er Horsens IC (der slog Svendborg Rabbits ud), SISU eller Hørsholm samt Randers eller Næstved. Semifinalerne spilles medio december.

NY ENTERTAINMENT-PARTNER ER MED PÅ REJSEN
22 okt 2026

NY ENTERTAINMENT-PARTNER ER MED PÅ REJSEN

Vi er glade for at kunne byde SGM Lighting velkommen som vores nye entertainment-partner! Aarhus-virksomheden SGM...
BEARS SPISTE LIONS I OVERTIDSDRAMA
21 okt 2026

BEARS SPISTE LIONS I OVERTIDSDRAMA

Bakken Bears skulle forsøge at følge op på den fine udesejr over Lions fra...
LØRDAGSKAMP I SPAREKASSEN DANMARK BASKETBALL CENTER
20 okt 2026

LØRDAGSKAMP I SPAREKASSEN DANMARK BASKETBALL CENTER

Når Bakken Bears tager imod BMS Herlev i Basketligaen, bliver det blandt andet et...
OVERBEVISENDE SEJR I VÆRLØSE
18 okt 2026

OVERBEVISENDE SEJR I VÆRLØSE

Trods en hostende start fik Bakken Bears en overbevisende sejr på udebane over Værløse....
NEWS ARCHIVE