2016-11-23

Klart nederlag mod israelsk klassehold

Trods en god første periode fik Bakken Bears ørene i maskinen i sjette runde af Basketball Champions League. Ironi Nahariya vandt 90-71 efter især i tredje periode at have løbet bjørnene over ende.

Israelerne startede med at bringe sig foran 10-2, men anført af DeVaughn Akoon-Purcell scorede Bears de efterfølgende ni point og det blev starten på et 16-2 run. Udeholdet sluttede dog perioden bedst efter Chris Christoffersen blev idømt et par hurtige fejl og dermed ikke kunne fylde i feltet.

I anden periode startede Ironi Nahariya med at score de første ti point og det kom bjørnene sig aldrig over. Føringen blev et par gange skåret til syv point, fx ved halvleg, hvor der stod 42-35.

Efter halvlegspausen startede Nahariya igen bedst og scorede de første seks point, og der gik 3 minutter og 32 sekunder inden Bears fik scoret. Bears kunne slet ikke følge med udeholdet og især Yancy Gates og Gilbert Brown. Kampen fusede lidt ud i fjerde periode, hvor kampen var afgjort.

Nederlaget var bjørnenes femte i seks kampe – næste opgave i europæisk sammenhæng er den ekstremt svære opgave i Tyrkiet, når Banvit tirsdag lægger gulv til. Banvit fører den tyrkiske liga! Inden da – nemlig søndag – spiller Bears i København mod SISU.

Topscorer for Bears var DeVaughn Akoon-Purcell, der scorede 23 point som han supplerede med seks rebounds, mens Thomas Lærke scoede 16 point. For Nahariya scorede Gilbert Brown 21 point.

DE STORE BJØRNE MOD DE SMÅ BJØRNE
25 sep 2026

DE STORE BJØRNE MOD DE SMÅ BJØRNE

Søndag gæster Bakken Bears Sparekassen Danmark Basketball Center, hvor hjemmebaneholdet Bears Academy byder op...
BEARS ÅBNER LIGAEN MED EN SEJR
24 sep 2026

BEARS ÅBNER LIGAEN MED EN SEJR

Bakken Bears åbnede sin 2026/27-sæson i Basketligaen med en sejr over Horsens IC. Bears...
JAGTEN PÅ NYE TRUMFER
21 sep 2026

JAGTEN PÅ NYE TRUMFER

Så er der endelig basket i Sparekassen Danmark Basketball Center igen, når Bakken Bears...
BAKKEN BEARS UDE AF BCL
18 sep 2026

BAKKEN BEARS UDE AF BCL

𝐁𝐚𝐤𝐤𝐞𝐧 𝐁𝐞𝐚𝐫𝐬 𝐮𝐝𝐞 𝐚𝐟 𝐁𝐂𝐋 Bakken Bears kommer ikke til at spille Basketball Champions League...
NEWS ARCHIVE