2016-11-23

Klart nederlag mod israelsk klassehold

Trods en god første periode fik Bakken Bears ørene i maskinen i sjette runde af Basketball Champions League. Ironi Nahariya vandt 90-71 efter især i tredje periode at have løbet bjørnene over ende.

Israelerne startede med at bringe sig foran 10-2, men anført af DeVaughn Akoon-Purcell scorede Bears de efterfølgende ni point og det blev starten på et 16-2 run. Udeholdet sluttede dog perioden bedst efter Chris Christoffersen blev idømt et par hurtige fejl og dermed ikke kunne fylde i feltet.

I anden periode startede Ironi Nahariya med at score de første ti point og det kom bjørnene sig aldrig over. Føringen blev et par gange skåret til syv point, fx ved halvleg, hvor der stod 42-35.

Efter halvlegspausen startede Nahariya igen bedst og scorede de første seks point, og der gik 3 minutter og 32 sekunder inden Bears fik scoret. Bears kunne slet ikke følge med udeholdet og især Yancy Gates og Gilbert Brown. Kampen fusede lidt ud i fjerde periode, hvor kampen var afgjort.

Nederlaget var bjørnenes femte i seks kampe – næste opgave i europæisk sammenhæng er den ekstremt svære opgave i Tyrkiet, når Banvit tirsdag lægger gulv til. Banvit fører den tyrkiske liga! Inden da – nemlig søndag – spiller Bears i København mod SISU.

Topscorer for Bears var DeVaughn Akoon-Purcell, der scorede 23 point som han supplerede med seks rebounds, mens Thomas Lærke scoede 16 point. For Nahariya scorede Gilbert Brown 21 point.

Bakken Bears skal holde koncentrationen mod Holbæk-Stenhus
28 nov 2023

Bakken Bears skal holde koncentrationen mod Holbæk-Stenhus

Onsdag aften skal Bakken Bears en tur til Sjælland, når de danske mestre tørner...
Bakken Bears inviteret til at jagte forlænget europæisk vinderstime
27 nov 2023

Bakken Bears inviteret til at jagte forlænget europæisk vinderstime

Bakken Bears får lov til at jagte en fortsættelse på den øjeblikkelige europæiske sejrsstime...
Svendborg Rabbits og Bakken Bears har en lang historie
26 nov 2023

Svendborg Rabbits og Bakken Bears har en lang historie

Vi fortsætter med at se på historien frem mod pokalbragene søndag 3. december. Når...
Black Week i Bears Shop og på billetter
24 nov 2023

Black Week i Bears Shop og på billetter

I uge 47 er der Black Week hos Bakken Bears, hvor vi lancerer et...
NEWS ARCHIVE