2017-02-07

Fremragende anden halvleg giver sejr i Randers

En lige en første halvleg blev afløst af en anden halvleg med Bakken Bears ved rattet, mens Randers Cimbria kæmpede med at hægte sig fast på passagersædet.

Det var et Bearshold med fire skader (Michel Diouf, John Williamson, Sylvester Berg og Marius Sørensen) og to syge (Chris Christoffersen og Daniel Kristensen), men til gengæld med Esben Reinholt som debutant. Omvendt manglede Cimbria Chris Nielsen og Marinus Mouboe.

Det var en ekstremt lige første halvleg, hvor Bears førte det meste af tiden, men aldrig fik slået et hul til randrusianerne. Hjemmeholdet dominerede Bears i reboundspillet, og selv når Bears dækkede godt op fik Cimbria ofte både anden og tredje chance. Bears førte 43-40 ved pausen.

Efter halvlegspausen var der til gengæld ingen tvivl – Bears spillede langt bedre forsvarsspil, tog sig af reboundspillet og fik afleveret bolden i angrebet. Tredje periode blev vundet 31-11 og bjørnene fortsatte godt ind i fjerde periode inden det til sidst blev lidt rodet.

Det var Bears 14. sejr i 17 kampe – der er stadig otte point op til HIC, der har spillet tre kampe mere, på førstepladsen. Kampen sluttede 103-69 til Bakken Bears.

Basketligaens topscorer DeVaughn Akoon-Purcell blev kampens topscorer med 22 point, mens Mike Gesell og Adama Darboe scorede 12 hver. Roses skal også Morten Sahlertz, der foruden fem point tog 6 rebounds og havde 7 assists!

For Cimbria scorede Deuce Bello 18 point, mens Eric Kibi satte 14 point på tavlen.

Næste opgave for Bears er søndagens hjemmebanekamp mod Stevnsgade.

 

TIDLGERE ACADEMY-TRÆNER, NU SOM MODSTANDER
05 okt 2026

TIDLGERE ACADEMY-TRÆNER, NU SOM MODSTANDER

Når Bears møder Randers Cimbria lørdag den 10. oktober, bliver det med et velkendt...
IKKE ALLE BJØRNE SPILLER PÅ BANEN
03 okt 2026

IKKE ALLE BJØRNE SPILLER PÅ BANEN

Bag hvert dunk, hver sejr og hver stor basketballoplevelse står et stærkt hold. Og...
KIDS DAY
02 okt 2026

KIDS DAY

Lørdag d. 10. oktober bliver det ekstra sjovt at være med på lægterne, når...
BEARS ÅBNER EUROPÆISK GRUPPESPIL MOD BENFICA
01 okt 2026

BEARS ÅBNER EUROPÆISK GRUPPESPIL MOD BENFICA

Europæisk basketball vender tilbage til Aarhus onsdag den 7. oktober kl. 18:30, når Bakken...
NEWS ARCHIVE