2017-12-17

BEARS KLAR TIL POKALFINALEN

Bakken Bears kvalificerede sig med en sejr over Horsens IC til klubbens pokalfinale nummer 17 i alt og den 15. siden 1999/2000. Finalen mod Wolfpack spilles lørdag den 27. januar i Forum Horsens.

Bakken Bears leverede den defensivt set bedste indsats i lang tid, mens holdet i angrebsenden var aggressive, hvilket førte til mange fejl og store frustrationer fra udeholdets side. Bakken Bears kunne dog ikke kapitalisere af de mange HIC-fejl, idet holdet brændte hele 15 straffekast (11/26).

Bears kom hurtigt foran 6-0, men Lawrence Alexander og Kevin Larsen bed godt fra sig. Anført af deres scoringer, fem point til hver, kom udeholdet foran 10-8, hvilket skulle vise sig at blive deres eneste føring. HIC scorede kun fire point i de sidste fire minutter af første periode, mens Bears scorede 11 og endda tillod sig at misse otte straffekast.

Første periodes score på 19-14 blev efterfulgt af en anden periode, der var meget lige. Der var ingen runs over fem point. DeVaughn Akoon-Purcell ramte to treere, mens Darko Jukic ramte en enkelt i bjørnenes bedste del af perioden, der blev vundet 26-23. Føring på 45-37 ved halvlegspausen.

Der var mange af udeholdets fans til stede, og hvis de forventede at deres hold kom buldrende fra starten af tredje periode, blev de skuffede. Bears åbnede med at score periodens første seks point, og selvom udeholdet bed godt fra sig og fik gode scoringer af bl.a Christian Benzon, var det først da Kevin Larsen satte to treere i træk sidst i perioden, at HIC kom inden ti point. Jaye Crockett sluttede dog tredje periode med en treer til 63-52.

Efter HIC havde åbnet sidste periode med et point af Dominique Hawkins, scorede Bears otte point i træk og da Benzon havde scoret et flot dunk gik Bears på endnu et run – denne gang 9-0, anført af en flot spillende DeVaughn Akoon-Purcell, der scorede 10 point i fjerde periode. Horsens IC scorede blot seks point i en fjerde periode, hvor Bears var altdominerende, også i reboundspillet, som HIC ellers havde haft godt styr på.

DeVaughn Akoon-Purcell havde en virkelig flot statline med 22 point, 7 rebounds og 6 assists, mens Darko Jukic scorede 17 point og havde fire steals. Michel Diouf var enestående i reboundspillet – han tog 13 stk, heraf de 12 i forsvaret. For HIC scorede Kevin Larsen 17 point.

Næste opgave for Bakken Bears er på onsdag, hvor de forsvarende danske mestre tager hul på andet gruppespil i FIBA Europe Cup med en udekamp mod Tsmoki Minsk.

BAKKEN BEARS UDE AF BCL
18 sep 2026

BAKKEN BEARS UDE AF BCL

𝐁𝐚𝐤𝐤𝐞𝐧 𝐁𝐞𝐚𝐫𝐬 𝐮𝐝𝐞 𝐚𝐟 𝐁𝐂𝐋 Bakken Bears kommer ikke til at spille Basketball Champions League...
FINSK MODSTAND I SEMIFINALERNE MOD BCL
17 sep 2026

FINSK MODSTAND I SEMIFINALERNE MOD BCL

De finske mestre Salon Vilpas er Bakken Bears’ modstandere i semifinalen i Basketball Champions...
BEARS ER VIDERE TIL 2. RUNDE
16 sep 2026

BEARS ER VIDERE TIL 2. RUNDE

Trods en svær start vandt Bakken Bears over de hollandske mestre fra Landstede Hammers...
POSTKORT FRA BULGARIEN
15 sep 2026

POSTKORT FRA BULGARIEN

𝑇𝑖𝑙: 𝐴𝑙𝑙𝑒 𝐵𝑎𝑘𝑘𝑒𝑛 𝐵𝑒𝑎𝑟𝑠 𝑓𝑎𝑛𝑠   Kære Bakken Bears fans,   Vi ankom til Bulgarien i går. Tiden...
NEWS ARCHIVE