2017-12-28

NEDERLAG I NÆSTVED

Det er altid dejligt med hurtig revanchemulighed, når man løber ind i et nederlag. Og med en hjemmekamp mod Svendborg allerede på lørdag, er der mulighed for at slå tilbage for Bears efter torsdagens nederlag i Næstved. Hjemmeholdet vandt 87-82 efter en kamp, hvor angrebets kvalitet faldt markant, da forsvaret fik fat.

Bears var ellers foran 16-10 efter en god start af især Jaye Crockett, men Næstved kom på et 11-0 run og førte 25-20 efter første periode.

Anden periode var helt lige og hjemmeholdet førte således 49-44 efter en første halvleg, hvor Bears skød 1/10 på treeren.

Bakken Bears havde af forskellige årsager Morten Sahlertz, Tony Bishop og Chris Christoffersen ude og da Jaye Crockett fejlede ud blot et minut inde i fjerde periode kombineret med Michel Dioufs scoringsprocent på 20 (3/15) blev de fravær afgørende.

Stillingen var ellers lige (69-69) inden sidste periode, men i fjerde quarter scorede bjørnene blot tre point i de første næsten ni minutter og så er det svært at vinde. Bagud 84-75 med 20 sekunder igen fik Bears ellers nyt liv med et fem-pointsspil af Darko Jukic, men det var ikke nok og Næstved kunne trække sig tilbage med de to point.

Mest scorende for Bears blev Doug Wiggins (20 p, 4 assists), mens DeVaughn Akoon-Purcell scorede 18 point, tog 8 rebounds og havde 4 assists. Darko Jukic scorede 12 point, mens Adama Darboe scorede 11. For Næstved scorede Kazembe Abif 16 point og han supplerede med 8 rebounds.

Næstved vandt statistikkerne næsten hele vejen rundt. Sjællænderne havde bedste 2-pointsprocent (51-42), 3-pointprocent (36-29) og tog flest rebounds (41-38).

VI SIGER FARVEL TIL SHERRY
10 jun 2026

VI SIGER FARVEL TIL SHERRY

Der skal lyde et stort tak for sæsonen til Sam Sherry! Det har været en...
STORT TILLYKKE WILLIAM
08 jun 2026

STORT TILLYKKE WILLIAM

Bakken Bears og Dansk Revision ønsker stort tillykke med fødselsdagen til William, som i...
BAKKEN BEARS  OG PADELPADEL GÅR SAMMEN OM AT LAVE DANMARKS FEDESTE PADELNETVÆRK
02 jun 2026

BAKKEN BEARS OG PADELPADEL GÅR SAMMEN OM AT LAVE DANMARKS FEDESTE PADELNETVÆRK

Bakken Bears rykker netværket til nye rammer i PADELPADEL til sæsonen 2026/27. Dette gør...
MARCUS VINTHER FORLÆNGER MED BAKKEN BEARS
28 maj 2026

MARCUS VINTHER FORLÆNGER MED BAKKEN BEARS

Se vores nyeste YouTube-video, hvor Marcus fortæller om sin basket-opvækst i Aarhus, sit forhold...
NEWS ARCHIVE