2018-01-27

BEARS VINDER POKAL NUMMER 11

Bakken Bears vandt klubbens 11 pokaltitel, da Wolfpack blev besejret 100-67 efter en kamp, hvor Bears startede godt og spillede godt forsvar i de sidste 15 minutter, men hvor der var nogen ustabilitet i præstationen. Edgaras Stanionis fra Wolfpack blev årets pokalfighter.

Michel Diouf scorede 9 point i de første fem minutter og han var katalysator 197for en fin Bearsstart, hvor bjørnene kom foran 19-7. Bears var foran 25-13 efer første periode. Også i starten af anden periode var Bears velspillende, men da holdet kom foran 35-15 ændrede kampen karakter. Edgaras Stanionis og Oliver Strøh fik katalyseret et comeback til 29-41 inden Bears igen strammede op. Bears førte 51-35 ved pausen.

I tredje periode fik Stanionis virkelig gang i scoringen og han blev suppleret af Durell Vinson. Midt i perioden fik Wolfpack reduceret til 54-62, men en Bears-timeout ændrede momentum igen. Resten af kampen vandt Bears 38-13, bl.a efter flot spil af Adama Darboe, der scorede 11 i den sidste halvdel af tredje periode. Dagens 38-års fødselsar, Nicolai Iversen scorede Bears sidste tre point til resultatet 100-67.

Topscorer for Bears blev Michel Diouf med 20 point, mens DeVaughn Akoon-Purcells og Adama Darboe scorede hver 14 point. For Wolfpack scorede Stanionis 26 og Vinson 21.

Alle 12 Bearsspillere scorede mindst tre point – Bears var uden Thomas Lærke og Morten Sahlertz, der begge var skadede.

Næste opgave for Bears er onsdag, hvor holdet spiller i Montenegro mod Mornar Bar.

SEJR OG FØRSTEPLADS
19 mar 2026

SEJR OG FØRSTEPLADS

Bakken Bears erobrede torsdag aften førstepladsen i Basketligaen efter en overbevisende sejr på 115-89...
HÅRD SEJR PÅ NØRREBRO
15 mar 2026

HÅRD SEJR PÅ NØRREBRO

Kønt var det ikke, men Bakken Bears fik en vigtig sejr med hjem fra...
TOPOPGØR I AARHUS
15 mar 2026

TOPOPGØR I AARHUS

Torsdag aften er der igen topbasket i Sparekassen Danmark Basketball Center, når vi tager...
TUREN GÅR TIL NØRREBROHALLEN
14 mar 2026

TUREN GÅR TIL NØRREBROHALLEN

Søndag eftermiddag går turen til hovedstaden, hvor endnu en vigtig kamp i Basketligaens mesterskabsspil...
NEWS ARCHIVE