2019-12-20

BEARS SLÅR EBAA OG HOLDER JUL PÅ FØRSTEPLADSEN

Med en sejr på 92-65 over EBAA sikrede Bakken Bears sig at kunne holde jul på Basketligaens førsteplads. Bakken Bears har afsluttet den første del af sæsonen med 11 sejre i 12 kampe. Horsens IC og Randers Cimbria har også 11 sejre, men for hhv. 13 og 14 kampe.

Lokalopgøret mellem Bears og EBAA blev afgjort allerede i første periode, da Bears ramte syv trepointscoringer og nåede foran 30-10. Simon Bjørnebo ramte tre trere, mens Chris Ortiz og Morten Sahlertz hver ramte to.

Føringen på 30-12 efter første periode blev en sovepude for Bears, der ikke ramte et eneste trepointskud i andet quarter. EBAAs Nadir Alston ramte sit holds eneste i første halvleg, og det var medvirkende til en uafgjort periode (18-18). For Bears fik Magnus Møllgaard sat et par fine scoringer. 48-30 ved pausen.

I tredje periode ramte begge hold bedre på skuddene – begge hold ramte tre treere. Bears havde flere turnovers, og perioden blev præget af at ingen af holdene troede kampen kunne vendes. Bears fik skruet en smule op for intensiteten i forsvaret i fjerde periode, der blev vundet 26-15. Anton Harbo supplerede med et par fine trepointscoringer for Bearsholdet.

Bakken Bears var uden Darko Jukic, Michel Diouf, Adama Darboe og Ryan Evans, der alle var ude med skader efter et par hårde europæiske kampe.

Topscorer for Bakken Bears var David Efianayi (19 point), mens Jonathan Galloway noterede sig for imponerende 16 rebounds som supplement til sine 11 point. For EBAA var Jonas Schaarup bedste mand med 16 point og 15 rebounds.

EBAAs næste kamp er søndag den 29. december, når holdet gæster Wolfpack, mens Bears spiller hjemme mod Team Fog Næstved dagen efter.

OGUNDIRAN TIL GRÆKENLAND
04 dec 2025

OGUNDIRAN TIL GRÆKENLAND

Jordan Ogundiran havde en forrygende FIBA Europe Cup-kampagne for Bakken Bears, og det har...
FLOT KAMP, SIKKER SEJR!
03 dec 2025

FLOT KAMP, SIKKER SEJR!

Bakken Bears stemplede ind efter landsholdsvinduet med en sikker sejr i Vejen. Bears vandt...
𝐎𝐍𝐒𝐃𝐀𝐆𝐒𝐓𝐔𝐑 𝐓𝐈𝐋 𝐒𝐘𝐃𝐉𝐘𝐋𝐋𝐀𝐍𝐃
03 dec 2025

𝐎𝐍𝐒𝐃𝐀𝐆𝐒𝐓𝐔𝐑 𝐓𝐈𝐋 𝐒𝐘𝐃𝐉𝐘𝐋𝐋𝐀𝐍𝐃

BK Vejen er modstanderen, når Bakken Bears-bussen triller nedad E45 - og lidt indad...
𝐏𝐎𝐊𝐀𝐋𝐊𝐀𝐌𝐏 𝐏𝐀̊ 𝐒𝐘𝐃𝐅𝐘𝐍
02 dec 2025

𝐏𝐎𝐊𝐀𝐋𝐊𝐀𝐌𝐏 𝐏𝐀̊ 𝐒𝐘𝐃𝐅𝐘𝐍

Svendborg venter i pokalturneringen i en dansk basketklassiker. Det gælder en plads i semifinalen.   🆚 Svendborg...
NEWS ARCHIVE