2020-09-25

Overbevisende sejr i kvalifikationsfinale

Fredag aften klokken 19.00 mødte Bakken Bears det belgiske hold Belfius Mons-Hainaut. Det var finalen i Champions League-kvalifikationens Gruppe A. For begge hold, var det uden tvivl sæsonens vigtigste kamp. Kampen blev igen spillet for lukkede døre på neutral grund i Nicosia, Cypern. Begge hold kom til kampen med sikre sejre fra den første kvalifikationsrunde to dage tidligere.

Bears’ trænerteam stillede til start med de samme fem spillere, som startede kampen mod Hapoel Tel Aviv i onsdags:

5. Ryan Evans
8. Darko Jukic
11. Michel Diouf
12. Tylor Ongwae
55. Justin Dentmon

1. quarter (19-22)
På mange måder mindede kampens forløb om kampen mod Hapoel. Bears kom godt fra start med to hurtigere layups af Michel Diouf og Ryan Evans, og så stod der 0-4 til bjørnene efter kun 40 sekunders spil. Herefter kom belgierne bedre med, og førte med 5 point med knap tre minutter tilbage af 1. quarter. Bears-spillerne steppede dog op mod slutningen af perioden, og kunne gå ind til 2. quarter med en trepoints-føring ved stillingen 19-22

2. quarter (12-20)
Kampen fortsatte med at være meget jævnbyrdig fra starten af 2. quarter. Men cirka halvvejs inde i perioden begyndte Bears så småt at trække væk fra Mons-Hainaut. Med fem minutter tilbage havde bears et forspring på 4 point, som voksede til 11 point ved udgangen af 2. quarter, da der stod 31-42.

3. quarter (14-26)
Efter 1. halvleg fortsatte Bears-spillerne takterne fra 2. quarter og blæste belgierne bagover. Efter to og et halvt minuts effektiv spilletid var forspringet allerede vokset fra 11 til 19 point. Perioden sluttede ved stillingen 45-68, og Bears kunne dermed gå ind til kampens sidste 10 minutter med en solid føring på 23 point.

4. quarter (26-18)
I kampens sidste quarter havde Bears-spillerne lidt svært ved at holde det høje tempo fra de to foregående perioder. Det betød, at belgierne kom bedre med i kampen og fik barberet Bears’ forspring ned fra 23 point til 14 point med 2 minutter og 41 sekunder tilbage af kampen. Men det var alt for sent for Mons-Hainaut. Der var aldrig tvivl om kampens udfald, som endte med en sejr på 71-86 til bjørnene fra Aarhus.

MØLLGAARD OG BERG UDTAGET TIL LANDSHOLDET
04 nov 2025

MØLLGAARD OG BERG UDTAGET TIL LANDSHOLDET

Magnus Møllgaard og Sylvester Berg skal ikke kun ud og kæmpe for Bakken Bears...
KAMPPROGRAM I NOVEMBER
03 nov 2025

KAMPPROGRAM I NOVEMBER

Novembers kampprogram bliver et spændende et af slagsen! 🤩   Vi har tre kampe tilbage i...
ONSDAG BLIVER AFGØRENDE PÅ CYPERN
03 nov 2025

ONSDAG BLIVER AFGØRENDE PÅ CYPERN

Der venter Bakken Bears en svær og spændende kamp på onsdag, når Anorthosis Famagusta...
MANGE REBOUNDS GIVER STORSEJR
02 nov 2025

MANGE REBOUNDS GIVER STORSEJR

Bakken Bears fik sæsonens syvende sejr i lige så mange kampe i Basketligaen, da...
NEWS ARCHIVE