2020-10-03

TITELFORSVAR INDLEDT MED SEJR

Bakken Bears indledte titelforsvaret i Basketligaen med en sejr på 105-55 over Copenhagen Basketball.

Bears var uden skadede Darko Jukic og Ryan Evans, hvilket gav debut til 18-årige Mads Bro og blot anden kamp til Gustav Rønneholt – og samtidig startplads til Magnus Møllgaard.

Copenhagen kom fint fra start og satte tonen i de første fem minutter. Copenhagen var foran 15-7, men herefter stod der Bears på det hele. Bjørnene førte 23-19 efter første periode, og i anden periode fik københavnerne ikke et ben til jorden. Bears vandt anden periode 34-4 og førte dermed 57-23 ved pausen.

Efter pausen var det Deshawn Stephens, der dominerede. Han scorede bjørnenes første 12 point i tredje periode. Anden halvleg bar præg af at kampen var afgjort og københavnerne kom bedre med i anden halvleg.

QJ Peterson var med sine 27 point den mest scorende i kampen, og Deshawn Stephens supplerede med en imponerende statline: 20 point på 13 skud, 12 rebounds og 5 assists. Magnus Møllgaard kvitterede for startpladsen med 13 point. For Copenhagen scorede Pat Burke 16 point og han tog også 8 rebounds.

Bakken Bears skal igen i ilden onsdag, når turen går til Værløse.

 

Uforudsigelig pokalfinale i vente
20 mar 2023

Uforudsigelig pokalfinale i vente

25. marts er Forum Horsens værtsarena for årets herrepokalfinale i basketball. Kampen kommer til...
Overbevisende optakt til pokalfinalen
19 mar 2023

Overbevisende optakt til pokalfinalen

Bakken Bears varmede op til næste uges pokalfinale med en overbevisende indsats mod BMS...
Bears jagter genoprejsning mod BMS Herlev
16 mar 2023

Bears jagter genoprejsning mod BMS Herlev

Bakken Bears tager turen til Sjælland søndag 19. marts for at spille første opgør...
Tak Fans!
15 mar 2023

Tak Fans!

Har du en konto på vores billetsystem og har købt en billet i denne...
NEWS ARCHIVE