2020-10-06

SIKKER SEJR I VÆRLØSE

Bakken Bears fik sæsonens anden sejr, da Værløse blev besejret 106-74 i en mennesketom og Coronaaffolket Søndersøhal. Bears, der var uden Ryan Evans, Darko Jukic og Thomas Lærke, leverede en koncentreret indsats i en kamp, hvor QJ Peterson blev topscorer med hele 34 point.

Første periode var relativt tæt – dog med en lille føring til Bears hele vejen igennem, men bjørnene fik trykket på i den første halvdel af anden periode, som udeholdet vandt 18-5. QJ Peterson var første halvlegs helt store spiller – han var noteret for 25 point ved pausen. Bears førte 59-42 ved pausen.

I tredje periode fortsatte Værløse med at bide godt fra sig. Hjemmeholdet scorede mest i periodens indledning, men ligesom i første periode strammede Bears grebet i slutningen af tredje periode anført af Tylor Ongwaes 10 point i perioden. I kampens sidste fjerdedel rykkede et koncentreret Bearsmandskab fra, godt anført af Deshawn Stephens, der var dominerende i reboundspillet.

Mest scorende for Bears: QJ Peterson (34 point, 6 rebounds, 4 assists), Tylor Ongwae (20p, 8r, 4a), Deshawn Stephens (15p, 19r, 5a, 3 blocks), Morten Sahlertz (12 p, 4r, 5a) og Anton Harbo (11p).

Næste opgave for Bears er lørdagens kamp i Randers. Randrusianerne åbnede tirsdag deres sæson med en sejr over Bears Academy.

BAKKEN BEARS STYRKER ORGANISATIONEN
10 nov 2026

BAKKEN BEARS STYRKER ORGANISATIONEN

Bakken Bears har pr. 1. november budt velkommen til to nye kræfter på holdet,...
EUROPÆISK OPGØR I PORTUGAL
09 nov 2026

EUROPÆISK OPGØR I PORTUGAL

Onsdag venter endnu en kamp i FIBA Europe Cup, når Bakken Bears gæster portugisiske...
FØRSTE NEDERLAG
08 nov 2026

FØRSTE NEDERLAG

Bakken Bears fik sæsonens første Basketliganederlag, de Team FOG Næstved søndag vandt 80-77. Bakken...
TUREN GÅR TIL NÆSTVED
06 nov 2026

TUREN GÅR TIL NÆSTVED

Søndag venter endnu et opgør i Basketligaen, når Bakken Bears tager turen til Sydsjælland...
NEWS ARCHIVE