2020-12-05

Sikker sejr i Herlev

Der var comeback til Darko Jukic i lørdagens Basketligakamp i Herlev, da BMS Herlev Wolfpack blev besejret 103-77. Det var Bakken Bears’ niende sejr i ti kampe, og dermed bevarer bjørnene førstepladsen i Basketligaen weekenden over.

Fra starten af kampen sendte Bears signal om, at det ikke skulle være spænding kamp. Bears kom foran 11-2 og 18-4. Trods et 7-0 run til hjemmeholdet var bjørnene i kontrol resten af første periode, der blev vundet 30-13. I anden periode kom hjemmeholdet bedre med, orkestreret af en velspillende August Haas, der nåede 14 point, alle i første halvleg, inden han måtte udgå med en skade. For Bears var Ryan Evans mest scorende med 13 point i pausen, hvor udeholdet førte 55-38.

Efter pausen var kampen på cruise control. For Bears var Tylor Ongwae og Deshawn Stephens mest scorende efter pausen, og Anton Harbo supplerede med beslutsomt spil. Bears sluttede fint af med højt tempo og vandt slutteligt 103-77.

Mest scorende for Bears var Ryan Evans og QJ Peterson, der scorede 17 point. Sidstnævnte supplerede med 10 rebounds. Deshawn Stephens 16, Tylor Ongwae scorede 14 (og tog ni rebounds), og Anton Harbo scorede 12. Mest scorende for hjemmeholdet var Devin Thomas, der scorede 15 point.

Næste opgave for Bakken Bears er om syv dage. BK Amager gæster Vejlby-Risskov Hallen lørdag kl. 15:00.

 

𝐔𝐝𝐞𝐤𝐚𝐦𝐩 𝐢 𝐝𝐞𝐭 ø𝐬𝐭𝐣𝐲𝐬𝐤𝐞
10 mar 2026

𝐔𝐝𝐞𝐤𝐚𝐦𝐩 𝐢 𝐝𝐞𝐭 ø𝐬𝐭𝐣𝐲𝐬𝐤𝐞

På torsdag tager vi turen til Randers, hvor vi spiller mod Randers Cimbria. Det...
NEDERLAG I SLUTSPILSÅBNER
09 mar 2026

NEDERLAG I SLUTSPILSÅBNER

Bakken Bears blev noteret for sæsonens tredje Basketliganederlag i åbningskampen i mesterskabsslutspillet. Svendborg Rabbits...
SHAQ IS BACK
09 mar 2026

SHAQ IS BACK

Vi glæder os lidt ekstra til kampstart om en halv time, da det er...
BEARS GI’R TO DAGE PÅ NORTHSIDE – DU GIVER ÉN TIL BEARS
07 mar 2026

BEARS GI’R TO DAGE PÅ NORTHSIDE – DU GIVER ÉN TIL BEARS

Til sommer rammer NorthSide igen Aarhus med et stærkt program – blandt andet med...
NEWS ARCHIVE