2021-04-09

Bakken Bears vandt kvartfinale to over Bears Academy, og er dermed blot en sejr fra semifinalepladsen. Bakken Bears vandt med 100-77 – nøjagtigt de samme cifre som i det første opgør – i en kamp, hvor QJ Peterson blev topscorer med 31 point.

I den første kvartfinalekamp halsede Bears Academy langt efter i første halvleg, og det havde det talentfulde hold tænkt sig at lave om på til den anden kamp. Det lykkedes fint, og Academy var toneangivende i kampens første minutter inden Bakken Bears tog over i de sidste minutter. Bakken Bears førte 25-19 efter de første ti minutter.

Andet quarter var Bakken Bears’ bedste. Holdets større fysik gjorde en forskel, og medførte at de store bjørne førte 54-36 ved pausen.

Intensiteten dalede efter pausen, og Academy nåede tættere på. I starten af fjerde periode fik Academy reduceret Bakken Bears-føringen til blot at være på ni point, men et 13-3 run efter gode forsvarsaktioner gav føring på 91-70 til det hold, der teknisk set var udeholdet, og det betød at kampen var afgjort.

Mest scorende for Bakken Bears var QJ Peterson (31 point, 7 rebounds, 7 assists), mens Michel Diouf (17 point, 9 rebounds) også leverede en god kamp. Anton Harbo spillede en god kamp og scorede 15 point på otte skud. For Academy var Keane Thomann mest scorende med 18 point, mens Magnus Steen Jespersen noterede sig for en double-double med 10 point og 13 rebounds.

Den tredje kamp spilles på tirsdag. Med en sejr spiller Bakken Bears sig i DM-semifinalen mod vinderen af Svendborg-Næstved, som førstnævnte fører 2-0.

JORDAN OGUNDIRAN TIL BEARS
14 jul 2025

JORDAN OGUNDIRAN TIL BEARS

Bakken Bears har indgået en etårig aftale med en amerikansk-nigerianske spiller Jordan Ogundiran.   Ogundiran er...
SAM SHERRY TIL BAKKEN BEARS
07 jul 2025

SAM SHERRY TIL BAKKEN BEARS

Bakken Bears har indgået en etårig aftale med amerikanske Sam Sherry. Den 208 cm...
VI SØGER TJENERE
06 jul 2025

VI SØGER TJENERE

Vi søger servicemindede og energiske tjenere, der vil være med til at skabe en...
VI SØGER OPVASKERE
06 jul 2025

VI SØGER OPVASKERE

Vi søger en frisk og mødestabil opvasker under 18 år, der har lyst til...
NEWS ARCHIVE