2021-04-22

Sikker semifinalesejr i første opgør

Af: Matti Grabau, Longdog Communications

Første kamp i semifinaleserien endte med en sikker sejr til hjemmeholdet Bakken Bears på 106-90 over Svendborg Rabbits.

Tip-off’et vindes af Svendborg, men bolden kommer alligevel Bakken i hænde, da Thomas Lærke står godt placeret. Fordelen bliver dog spildt, og i stedet bringer Brandon Norfleet gæsterne foran. Angrebet efter får Lærke rådet bod det og sender bolden i kurven til 2-2. Kort efter sørger Ryan Evans for bjørnenes første føring: 4-2. Herefter følges holdene pænt ad, og begge trives under kampens generelt høje tempo. Først da trepointsscoringerne begynder at sidde der for Bears, formår de at sætte sig på opgøret. Lærke åbner 3’er-ballet til 14-12, hvorefter langskudskongen Daniel Mortensen sætter tre i træk og lander scoren på 30-21. Perioden slutter 32-21.

Anden periode indledes med en mere sjælden 3’er. Den kommer nemlig fra Deshawn Stephens’ hånd, som skyder jyderne godt i gang: 35-21. Fynboerne slækker en del på deres offense i starten af perioden, og reelt er Norfleet ene mand om at holde dem inde i opgøret. De gør dog comeback midtvejs, som fortsætter et par minutter frem. Faktisk når de at øjne bjørnene ved stillingen 48-43, inden Lærke sætter endnu en 3’er og gør en ende på kaninernes comeback. Michel Diouf slutter halvlegen med tre point: 60-45.

I tredje periode begynder QJ Peterson at røre på sig: Først med en dyb 3’er til 65-49 og siden med en rebound, som Evans dunkende omsætter og sikrer en stilling på 67-49. Ikke længe efter vil Deshawn også lege med og dunker en 20-points føring op på tavlen til 73-53. De forslåede fynboer formår dog at mønstre endnu et comeback, som varer i periodens sidste to minutter. Faktisk får de hentet 11 point på Bears, som dog generobrer overtaget og lukker perioden på 81-68.

Sidste periode starter med tre point til kaptajn Morten Sahlertz: 84-68. Herpå lykkes det simpelthen Svendborg at skyde deres tredje comeback afsted. De får indhentet syv point i streg, inden Diouf sætter vigtige point på tavlen. Det stopper imidlertid ikke gæsterne, der nu for alvor haler ind på mestrene: 87-80. Men det var så også det for Svendborg. Først scorer Lærke køligt to point, hvorefter Evans sætter en 3’er. Rabbits forsøger at svare igen, men igen står Diouf klar til at inddæmme gæsterne ved først at sænke endnu en 3’er og siden dunke igennem til 97-82. Bears cruiser herfra sejren hjem og vinder med 106-90.

Vi vinder med 16 point, hvilket egentlig er retvisende for kampens udvikling. Den svingende meget, men vi har hele tiden godt styr på det. Svendborg kommer tit tilbage, og stor kredit for det, men vi reagerer godt, hver gang de kæmper sig tilbage. Vi holder hovedet koldt, spænder op, og får vendt det igen. Michel Diouf viser stor erfaring i de situationer, og det samme gør hele holdet som enhed. Daniel Mortensen spiller igen en stor kamp, og Thomas Lærke lukker fuldstændig Brandon Tabb ned i første halvleg. Vi leverer en holdindsats af virkelig høj kaliber.” – Anders Sommer, assistant coach i Bakken Bears.

På baggrund af sine imponerende aktioner i begge ender af banen ender Michel Diouf som matchens eneste spiller med en double double: 16 point og 10 rebounds. Samme score kan både Ryan Evans og Deshawn Stephens bryste sig af. De bliver dog alle overgået af kampens fynske topscorer, Brandon Norfleet, der ender på 22 point. Thomas Lærke, QJ Peterson og gæsternes Aaron Levarity slutter alle på 8 rebounds, mens topassistenterne bliver Svendborgs Sebastian Åris med 7 og Bakkens Adama Darboe med 6.

Næste aktion for Bakken Bears bliver mandag den 26. april, når Svendborg Rabbits byder op til dans på Sydfyn i den anden DM-semifinale. Den næste hjemmekamp finder sted om en uge, den 29. april, når Rabbits endnu engang gæster Vejlby-Risskov Hallen til den tredje og måske sidste kamp i serien.

 

Bakken Bears kan forvente massivt publikum mod sig
23 apr 2024

Bakken Bears kan forvente massivt publikum mod sig

Torsdag aften kl. 19:15 tager Svendborg Rabbits imod Bakken Bears i Rise Sparekasse Arena...
Bears tager stensikkert første stik i semifinalerne
22 apr 2024

Bears tager stensikkert første stik i semifinalerne

Bakken Bears spillede sig til en stensikker sejr i den første semifinale over Svendborg...
Spotlight med fysisk coach Andreas KC
22 apr 2024

Spotlight med fysisk coach Andreas KC

Hvem er det der holder bjørnene flyvende, specielt når de har et presset kampprogram? Det...
”Kampen kommer til at sætte tonen”: Bakken Bears og Svendborg mødes i semifinalen
19 apr 2024

”Kampen kommer til at sætte tonen”: Bakken Bears og Svendborg mødes i semifinalen

Sæsonens syvende møde mellem Bakken Bears og Svendborg kommer ifølge Bakken Bears’ anfører til...
NEWS ARCHIVE