2021-05-21

Horsens IC vinder finale 4 og holder liv i DM-håbet

Bakken Bears kunne med en sejr i fredagens DM-finale sikre sig klubbens femte danske mesterskab, men efter en flot forsvarsindsats fik Horsens IC fremtvunget en femte finalekamp mandag i Aarhus. Bakken Bears fører serien, der spilles bedst af syv, med 3-1.

Første periode var helt lige, men herfra stod der stort set kun Horsens IC på kampen. Især i slutningen af anden periode og i fjerde periode var HIC dominerende mod et Bakken Bears-hold, der periodevist virkede rådvildt. Efter HIC-føring på 44-31 ved pausen fik Bears ellers slået tilbage og reduceret til 64-61 i starten af fjerde quarter, men et par store spil af Vedran Borovcanin og David Efianayi gav HIC fornyet tro på tingene.

Det lykkedes for hjemmeholdet at få Bakken Bears til at skyde elendige procenter. Blot 18% (7/38) bag trepointslinien vinder ingen kampen.

Inden kampen blev QJ Peterson kåret som Basketligaens mest værdifulde spiller, og han blev også topscorer for Bakken Bears med 20 point, mens Ryan Evans scorede 12. For Horsens IC scorede Gage Davis 23 point og han supplerede med imponerende 14 rebounds.

Den femte DM-finale spilles mandag kl. 18:30 i Vejlby-Risskov Hallen.

BEARS ER VIDERE TIL 2. RUNDE
16 sep 2026

BEARS ER VIDERE TIL 2. RUNDE

Trods en svær start vandt Bakken Bears over de hollandske mestre fra Landstede Hammers...
POSTKORT FRA BULGARIEN
15 sep 2026

POSTKORT FRA BULGARIEN

𝑇𝑖𝑙: 𝐴𝑙𝑙𝑒 𝐵𝑎𝑘𝑘𝑒𝑛 𝐵𝑒𝑎𝑟𝑠 𝑓𝑎𝑛𝑠   Kære Bakken Bears fans,   Vi ankom til Bulgarien i går. Tiden...
SÆSONÅBNER MOD HOLLANDSK MESTER
15 sep 2026

SÆSONÅBNER MOD HOLLANDSK MESTER

Bakken Bears indleder BCL kvalifikationsturneringen mod Landstede Hammers. Den kamp spilles onsdag den 16....
VEJEN TIL BCL
14 sep 2026

VEJEN TIL BCL

Bakken Bears indleder 2026/27-sæsonen med kvalifikationsturneringen til Basketball Champions League, og her er første...
NEWS ARCHIVE