Bears taber trods rigtig god første halvleg.
Bakken Bears tabte den første kamp i Basketball Champions League, da et stærkt tjekkiske mesterhold, CEZ Nymburk, vandt 75-57 i Vejlby-Risskov Hallen. Det var en tættere kamp end ciffrene antyder, tjekker førte nemlig blot med et point i starten af anden halvleg, men herefter får bjørnene ikke lagt tryk nok på forsvaret og havde ikke tålmodigheden i angrebet.
Det var en første periode med rigtig dårlige scoringsprocenter. De første syv minutter endte således 7-7 og de efterfølgende tre også uafgjort, så stillingen efter første periode var 13-13. I starten af anden periode scorede Nymburk de første seks point og udeholdet var også foran 19-23 inden DeVaughn Akoon-Purcell og Dwayne Benjamin tog over. De og resten af bjørnene gik på et 20-4 run til føring 39-27 i en fyldt og kogende hal. Desværre sluttede Nymburk bedst med halvlegens sidste seks point.
Anden halvleg leverede ikke mange lyspunkter for Bears. Tjekkerne startede med at gå på et 13-2 run i tredje periode (og dermed 19-2 i alt), og selvom Bears kæmpede for fuld kraft var det svært at hænge på tjekkerne, der dog kun førte 54-50 efter 30 minutter. Bryon Allen spillede fantastisk i tredje periode, hvor han scorede ti point.
I fjerde periode startede Mike Gesell godt for Bears, der fik reduceret til 56-57 med godt otte minutter igen. Herefter stoppede Bears med at lægge pres på i forsvaret og efterhånden som Nymburk øgede føringen, blev angrebet mere og mere presset. Bears scorede blot et point i de sidste otte minutter af kampen og dermed kun syv point i fjerde periode, og Nymburk vandt en resultatetmæssig komfortabel sejr på 75-57. Bryon Allen scorede 13 point i den afgørende periode og 25 point i alt.
Næste opgave for Bears er søndagens hjemmekamp mod Svendborg Rabbits, herefter gælder det BC Aris i Grækenland.
Bears vinder svær udekamp
Et højt topniveau og ikke et tilfredsstillende bundniveau var overskriften, da Bakken Bears lørdag vandt en svær udekamp i Hørsholm. Bears sejrede 98-87 efter en føring på 26 point midtvejs i anden periode.
De første fem minutter var lige og Hørsholm var foran 10-7 inden Bears scorede 12 point i træk, de sidste syv af DeVaughn Akoon-Purcell. Bears holdt en tipointføring perioden ud (16-26 efter de første ti minutter).
I anden periode holdt Hørsholm den distance i knapt tre minutter til stillingen 23-33, men så gik det stærkt. Bears lagde tryk på og scorede 16 point i træk til føring på hele 26 point. Herefter tog Hørsholms anfører Frederik Hougaard så ellers over og han scorede 15 point i et imponerende Hørsholm run. Nordsjællænderne fik reduceret til 46-55 som var stillingen ved pausen.
I anden halvleg nåede Hørsholm aldrig rigtig tæt på, men Bears fik heller aldrig knækket kampen. En føring på 18 point (49-67) midt i tredje periode blev svaret godt igen af Jyles Smith og senere Kam Bundy, men Bears udbyggede føringen inden afslutningen på tredje periode. 78-61 til Bears.
Bears lavede fjerde periodes første 8 point og førte med hele 23 overskydende, men Hørsholm stoppede aldrig med at slås. Med gode indsatser af David Harder, Asbjørn Midtgaard og Mikael Vincents fik Hørsholm reduceret, men kom ikke tættere på end slutstillingen 87-98.
DeVaughn Akoon-Purcell og Dwayne Benjamin scorede hver 23 point, mens Adama Darboe og Michel Diouf scorede hhv 11 og 10. Bedste mand for hjemmeholdet var Midtgaard med 14 point og 15 rebounds, mens Mikael Vincents var topscorer med 18 point.
Med sejren er Bears på førstepladsen i Basketligaen med tre sejre i lige så mange kampe, mens Hørsholm fik deres første nederlag.
Næste kamp for Bears er tirsdag, når holdet tager hul på Basketball Champions League med en kamp mod CEZ Nymburk. Næste kamp i ligaen er søndagens hjemmekamp mod Svendborg Rabbits.
Bears slår SISU trods svær start
Bakken Bears vandt sikkert over SISU efter en kamp med et yderst svingende format. En sejr på 24 point indikerer ikke at taberne har været stort foran, men det var faktisk tilfældet i tirsdags Basketligakamp.
SISU, der inden kampen havde været utroligt tæt på at slå Hørsholm og Svendborg, startede fremragende med Anders Haas i hopla, og udeholdet kom foran 12-2, 20-4 og senere 26-6! Bearsholdet var helt ved siden af sig selv og kun DeVaughn Akoon-Purcell kunne angrebsmæssigt være sin indsats bekendt i første periode. Spilleren fra Trinidad scorede nemlig otte af hjemmeholdets ti point i perioden, som endte 27-10 til SISU!
I anden periode var billedet stik modsat. Bears reducerede til 15-29, 23-29 og selvom SISU ramte et par treere og øgede til en føring på 11 point, var det en stakket frist. Bears reducerede til 33-37 inden fire hurtige SISU-point igen gav udeholdet luft. Bears sluttede dog af med et 13-2 run og dermed føring 46-43. Ufortjent kan ikke bruges til noget i basketball, men man måtte alligevel have en smule ondt af SISU-spillerne, der havde spillet fint, men var bagud på pointtavlen.
Starten af tredje periode var lige, og SISU nåede foran 56-53 inden Bears strammede grebet med ti point i træk. Selvom SISU kæmpede bravt havde Bears det nødvendige ekstra gear til at kunne øge til 75-61, som var stillingen efter tredje periode. Bears startede med at score de første seks point i fjerde periode, og så var føringen pludselig på 20 point. Herfra fusede spændingen og intensiteten ud og højdepunktet var da Bears-debutant David Kristensen smed sine første to point i kurven.
Topscorer for Bears var DeVaughn Akoon-Purcell, der scorede 21 point, mens det bedste statline tilhørte Mike Gesell, der præsterede 20 point, 8 rebounds og 7 assists. Morten Sahlertz og Keane Thomann scorede hver 12 point, førstnævnte på fire 3-pointscoringer.
For udeholdet scorede Kyle Draginis 18 point, mens Anders Haas og Tanner McGrew hver scorede 16 point. Draginis og McGrew havde hhv 14 og 13 rebounds.
SISU vandt reboundkampen (45-43), men havde dobbelt så mange turnovers som bjørnene (20-10). Afgørende blev derudover bedre scoringsprocenter fra topointdistancen (Bears 53%, SISU 40%).
Bears er ubesejrede efter to kampe, men allerede lørdag venter en svær test mod Hørsholm. SISU har endnu ikke vundet efter tre kampe, men møder næste gang Stevnsgade hjemme.
Bears i Basketball Champions League
Bakken Bears kvalificierede sig til gruppespillet i Basketball Champions League efter to sejre over BC Tartu. 75-67 i Estland og 83-70 i Aarhus medfører, at Bakken Bears er med i gruppespillet blandt ekstremt dygtige hold!
Bears startede som lyn og torden med en 14-4 føring, men Tartu kom tilbage og nåede foran et par gange i anden periode. Bears sluttede dog bedst og DeVaughn Akoon-Purcell dunkede en pauseføring på 37-36 hjem.
I anden periode øgede Bears hurtigt og førte med 6-8 og senere 10 point. Der var reelt ikke spænding om resultatet og Bears sluttede med at vinde med 13 point!
Michel Diouf scorede 21 point for bjørnene, mens Akoon-Purcell scorede 20. Mike Gesell supplerede med 13 point. For udeholdet scorede Janari Jöesaar 21 point.
Champions League starter tirsdag den 18. oktober – første kamp er hjemme mod de tjekkiske mestre fra CEZ Nymburk. De øvrige hold i gruppen er Aris Thessaloniki (Grækenland), Banvit (Tyrkiet), Fraport Skyliners (Tyskland), AS Monaco (Frankrig), Helios Suns (Slovenien) samt Ironi Nahariya (Israel).
Godt udgangspunkt
Bakken Bears fik et rigtigt godt udgangspunkt i kvalifikationskampene mod BC Tartu. Bears vandt 75-67 på trods af en elendig start.
I første periode var Bears virkelig udfordrede i reboundspillet og BC Tartu fik hurtig etableret et forspring. Fra 8-7 gik Tartu 12-0 til føring 20-7 og videre til 23-9 efter ni minutters spil. Heldigvis for udeholdet blev perioden sluttet af med to straffekast af Adama Darboe og en buzzer-treer af Mike Gesell.
Anden periode blev langt bedre for aarhusianerne, der faktisk nåede foran 31-30. Tartu sluttede dog bedst og førte 37-33 ved pausen. Tartus Venky Jois havde en double-double ved pausen (13 p og 10 rebs).
I tredje periode var Tartu igen ledende. Hjemmeholdet nåede foran 47-40 inden en fantastisk serie af Bears ændrede kampen. To treere af Dwayne Benjamin og to af Thomas Lærke kun modsvaret af et dunk af Mandell Thomas gav Bears føringen. Et dunk og endnu en treer af DeVaughn Akoon-Purcell gav senere føring på 58-52. Tredje periode sluttede med føring på 54-60.
Fjerde periode blev en virkelig intens affære, men uden mange point. Bears vandt perioden med to point og dermed kampen 75-67 efter en afslutning, hvor Tartu ikke scorede de sidste knap tre minutter.
Michel Diouf var mest scorende med 18 point, som blev suppleret med ni rebounds. Venkys Jois havde 15 point og 17 rebounds.
Returopgøret spilles i Ceres Arena allerede torsdag. Tip off er kl. 18.15. Den samlede vinder kvalificerer sig til gruppespillet i Basketball Champions League.
Bears vinder hæsblæsende kamp 1
Det blev en rigtig god sæsonstart for Bakken Bears, der åbnede Basketligaen med en 114-86-sejr over Randers Cimbria. Første halvleg var ellers helt lige (49-49), men i anden halvleg trådte Bears på speederen og det kronjyske hjemmehold gik døde.
Bears nye sæson-koncept ligner et meget højt tempo og med en masse pres. Debutanterne Adama Darboe, Dwayne Benjamin og Mike Gesell startede med at ramme bag trepointlinien og angrebet kørte godt. Bears scorede hele 49 point – til gengæld kneb det i forsvarsenden, hvor der blev lige så mange point ind.
Straks fra starten på tredje periode begyndte forskellen på de to hold at vise sig. Michel Diouf startede med fem point efterfulgt af syv af Nicolai Iversen og seks nye af Diouf. Stillingen 58-63 var sidst Cimbria var i nærheden af bjørnene – et 11-0 run midt i tredje periode afgjorde reelt kampen. Bears førte 76-61 efter tredje periode, og Cimbria kom ikke tættere på end 12 point i den afsluttende periode.
Fra 94-79 føring til Bears accelererede bjørnene med dunk af både Sylvester Berg og Mike Gesell, så slutresultatet blev 114-86.
Syv Bearsspillere scorede mellem 12 og 17 point – flest scorede Thomas Lærke og Dwayne Benjamin. For Cimbria scorede Charlie Burgess 16 point.
Bears stillede op uden DeVaughn Akoon-Purcell, der ikke har fået sine papirer på plads, mens Randers måtte undvære Eric McKnight. Bjørnene scorede desuden Morten Sahlertz og Chris Christoffersen, der begge pga skader fik meget få minutter.
Bjørnenes næste opgave er tirsdag i Estland, når BC Tartu tager imod i Champions League kvalifikationen.
Referat
Det blev kun lige ved og næsten for Bakken Bears i den syvende DM-finale. Horsens IC vandt 84-78 og kunne lade sig krone som danske mestre 2015/16 – klubbens sjette DM og det andet i træk.
HIC startede bedst og nåede foran 11-5 og 19-13 efter en start, hvor Bears ikke fik fat i forsvarsreboundene. Heldigvis var Bears godt skydende og ramte hele fem treere i første periode, hvor Bears kom foran 21-19 efter seks point af Darko Jukic og fem af Shawn Glover. HIC nåede foran 26-25 efter første periode.
I anden periode havde Bears problemer med at få stoppet drives fra især Iffe Lundberg og Nimrod Hilliard. Alligevel var Bears kun bagud med tre point ved pausen – 43-40. Igen skød Bears godt udefra – tre treere i perioden.
Tredje periode startede med at Bears fik nogle stops og fik løbet nogle fastbreaks i kurven. Darko Jukic dunkede Bears foran 48-45 og udeholdet havde momentum. Det svingede imidlertid hurtigt den anden vej med et 8-2 run af HIC. Og fra 55-55 løb Horsens på endnu et run – denne gang 9-0 inden Morten Sahlertz reducerede til 58-64 med tredje periodes sidste scoring.
I fjerde periode halsede Bears hele tiden lidt efter. Bears havde fået bragt en del af HICs profiler i fejlproblemer, men fik ikke for alvor udnyttet situationen. Et par gange var Bears ikke dygtige nok til at tippe angrebsrebounds i kurven , bl.a ved 70-74 hvor både Shawn Glover og Michel Diouf havde et tip til reducering. Og da Carles Bivia udgik med en skade med 2 minutter og 30 sekunder igen havde Bears ikke flere våben og HIC vandt 84-78.
Mest scorende for Bears var Darko Jukic og Shawn Glover, der begge scorede 17 point, mens Nimrod Hilliard og Iffe Lundberg scorede hhv 22 og 21 for HIC.
Bakken Bears kan se tilbage på en sæson, der indeholdt rekordmange kampe – 57 stk. Sæsonen indeholdt også en pokaltitel for første gang i tre sæsoner og et avancement til anden runde i FIBA Europe Cup.
Referat
En fantastisk medrivende sjette finalekamp i en enestående kulisse kulminerede for Bakken Bears i fjerde quarter, hvor alt gik op i en højere enhed. Bakken Bears vandt kampens sidste fjerdedel 25-4 og dermed kampen 101-86. Nu venter en spændende begivenhed på mandag, når Forum Horsens lægger gulv til DM-finale 7!
Horsens IC startede ellers kampen bedst. Marquis Addison ramte to hurtige treere. Bakken Bears fulgte med til 13-14 – takket være fine scoringer af bjørnenes bedste spiller i første periode, Shawn Glover – inden et 8-0 run til Horsens truede med at knække kampen. Fra 15-24 scorede Bears seks point i træk inden HIC sluttede perioden med fem point. 29-21 til HIC efter første periode.
I anden periode kom Bears igen godt med. HIC førte med ti point kort inde i perioden (33-23), men godt insidespil af Michel Diouf og en treer af Morten Sahlertz sikrede reducering til 35-36. HIC rykkede igen fra til føring 46-37 og igen truede udeholdet med at afgøre kampen. Morten Sahlertz ramte to treere, men finaleseriens indtil videre bedste spiller Nimrod Hilliard svarede igen med to treere til at bringe HIC foran 54-47. Bakken Bears sluttede dog bedst med fem point af Thomas Lærke og Mikkel Plannthin udlignede til 54-54. Det var en første halvleg med fantastisk angrebsspil – Bears skød 7/11 bag trepointlinjen, mens HIC havde ramt 9 af 16 forsøg ved pausen.
Efter en lidt tøvende start på tredje periode, var det Bears der først fik hul på bylden. To treere af Carles Bivia bragte Bears foran 60-56, men et par ellers gode angreb gav ikke bonus og så nåede HIC foran igen. Horsens bragte sig foran 76-70 og 82-74 inden Michel Diouf sluttede perioden på slutsignalet – reducering til 82-76.
Stemningen i den fyldte hal var fantastisk og selvom holdene havde svært ved at score, så er der (næsten) garanti for spænding når de to hold mødes. De første fire minutter endte 4-2 til Bakken Bears og først da Mikkel Plannthin med en toer og en presset treer bragte Bears foran troede hjemmeholdets fans for alvor på sejren. Bivia fulgte op med endnu en treer inden Hilliard ramte to straffekast. Stillingen var 90-86 med fire minutter igen og herefter fik udeholdet lukket ned for Horsens. Godt reboundspil og godt forsvar fra hjemmeholdet og manglende holdspil fra Horsens gjorde at Bears vandt de sidste fire minutter 11-0!
Carles Bivia spillede en fantastisk kamp med 25 point, fem rebounds og 6 assists. Michel Diouf scorede 20 point og tog 8 rebounds. Darko Jukic scorede 14 point, mens Morten Sahlertz scorede 10 og tog seks rebounds.
For Horsens IC scorede Nimrod Hilliard 25 point og han supplerede med fire rebounds og fem assists. Marquis Addison scorede 20 point og havde fem assists. Vedran Borovcanin scorede 14 point, mens Brian Fitzpatrick scorede 10 point.
Referat
I den femte finalekamp var Horsens IC på alle parametre det bedste hold – det mest aggressive, det mest tændte, det hold, der spillede bedst sammen og det hold der havde klart mest succes i begge ender af banen. HIC vandt en knusende stor sejr på 101-64 og kan nu tage DM-sejren i den sjette finalekamp på torsdag i Vejlby-Risskov Hallen.
HIC bragte sig foran 8-0 i en indledning, hvor det eneste Bears forsøgte var afslutninger langt fra kurven. Baye Keita scorede fem af sit holds første otte point, og først i det fjerde minut kom Bears på tavlen, da Michel Diouf ramte en lang toer. HIC gav dog ikke initiativet fra sig og bragte sig foran 16-5 efter aggressivt spil af Nimrod Hilliard, der kandiderer til at blive finaleseriens bedste spiller. Bears ramte et par treere i slutningen af periode blot for at se HIC scorede de sidste fire point til føring 26-15.
I anden periode forsøgte Bears i lidt højere grad at dække deres mand, og fik også enkelte stop, men alligevel kunne Nimrod Hilliard dominere i angrebsspillet. Hilliard scorede otte af sit holds første 14 point i periode, og det var hans fortjeneste at HIC nåede foran 40-23 inden Bears fik givet en lille smule igen. 50-35 ved pausen efter en buzzer beater af Shawn Glover.
Der blev givetvist talt forsvar i bjørnenes omklædningsrum, men var forsvaret dårligt i første halvleg, blev det direkte elendigt i tredje periodes start. HIC scorede på alle holdets angreb og scorede 19 point på de første fem minutter, og så var muligheden for et Bears-comeback ikke muligt. Fra 69-46 scorede HIC ti point i træk og så nærmere det sig ikke bare et nederlag, men en ydmygelse. Bears fik reduceret til 52-79 inden sidste periode. Og her fortsatte elendighederne. Bears fik kun scoret 12 point imod hjemmeholdets 22 og HIC vandt 101-64.
Shawn Glover var bedste Bearsspiller med 18 point på sine 10 skud og Bears tabte kun med fem point i de 19 minutter han var på banen. Darko Jukic scorede 10 point og var den anden Bearsspiller med tociffret antal point. For HIC scorede Hilliard 23 point, mens Iffe Lundberg scorede 22.
Referat
Forud for denne kamp 4 var det så Horsens IC, der måtte påtage sig favoritværdigheden – men de mest erfarne i en særdeles velbesøgt Vejlby-Risskov Hal var godt klar over, at det kunne ”gå begge veje”
Kampen startede med hjemmeholdet, der kom bedst fra start og efter få minutter havde de bragt sig foran med 14-2. Godt forsvar, fight, koncentration stod tydeligt at lyse i ansigterne på de fem startere fra Bakken Bears. Og et noget frustreret gæstende hold fra Horsens blev klogt hjulpet af en timeout efter 5½ minut.
Herefter vendte billedet – nu med HIC i mere kontrol. Og gæsterne afsluttede med en vigtig 3’er til stillingen 20-17 efter de første 10 minutter.
Som kampen skred frem var det tydeligt for begge hold, at der var meget på spil. Specielt var der en smule nervøsitet hos flere spillere fra Bakken Bears – tydeligt blandt andet ved straffekast, som ikke ville lykkes.
Det var fantastisk for alvor at få Darko Jukic ind i finaleserien – han spillede en fremragende kamp. I denne anden periode var det som om, at specielt angrebsspillet for Bakken Bears stivnede og blev forkrampet (som set flere gange i løbet af sæsonen) – kreativiteten manglede og det fungerede bare ikke. Og derfor var det også fortjent, at Horsens IC bragte sig foran med 35-36 da de første 20 minutter var gået.
Det siger også sig selv, at i disse vigtige finalekampe skal dommerne absolut være på mærkerne og have fokus. Et par gange var det tydeligt, at flere spillere ikke delte dommernes opfattelse, hvilket blandt andet medførte to tekniske fejl.
Da 3. periode blev sat i gang var det fortsat en fuldstændig åben kamp. Men de efterfølgende 10 minutter var det på alle måder Bakken Bears i kontrol. Dette resulterede i 10 minutter med en ganske solid indsats – og med Bakken Bears foran efter 20 minutter med 63 mod 49 …..og flere tænkte måske, at nu var den kamp da afgjort.
Men en brænd varm Nimrod Hilliard fra Horsens IC ville det anderledes. Med en imponerende indsats holdt han absolut gæsterne inde i kampen. Så med 5½ minut igen havde gæsterne gjort det onde ved hjemmeholdet – nu men stillingen 69-65.
Men stor ros til spillerne fra Bakken Bears i de sidste helt afgørende minutter. De holdt hovedet koldt og bevarede koncentrationen. Fik igen skabt et hul, der så igen var i fare med 1.20 minut – ved stillingen 78-73.
Et par MEGET vigtige angrebsreebounds åd vigtige sekunder – og hjemmeholdet scorede også de afgørende point til en vigtig sejr på 80-76 (med en 3-point-scoring til HIC i det sidste sekund).
En mandfolkepræsattion af spillerne og coaches fra Bakken Bears.
Carles Bivia scorede 14 point – kun overgået af Darko Jukic med 18 point. Bestemt også stor ros til Mikkel Plannthin for flere vigtige reebounds.
Hos gæsterne var det som allerede skrevet ikke mindst Nimrod Hilliard med hele 31 point, der dominerede. Men også solig præstation af Gabriel Lundberg med 13 point. Det blev bemærket, at ellers farlige Marquis Addison midt i kampen forlod banen med en skade – held og lykke til ham.
Næste kamp i finaleserien flyttes nu til Hosens – mandag den 2. maj kl. 18.15
Kamp 6 spilles i Vejlby Risskov Hallen torsdag den 5. maj (Kr. Himmelfartsdag) kl. 14.30 (kamptidspunktet er valgt af hensyn til, at AGF samme dag spiller pokalfinale i Parken).
REFERAT
En helt igennem offensiv off-indsats af Bakken Bears gav nederlag i kamp tre i DM-finaleserien. Bears tabte 69-57 efter en kamp, hvor holdet skød 40% på straffekast og blev outreboundet med hele 39-47. HIC bringer sig dermed foran 2-1 inden finaleserien fortsætter i Aarhus på torsdag.
Bears havde egentlig fint fat forsvarsmæssigt i starten af kampen, men gav mange angrebsrebounds til HIC. Bears havde ekstremt store problemer i den anden ende, hvor HICs aggressive forsvarsspil stressede bjørnene. Bears nåede alligevel foran 12-11 inden et 7-0 run til HIC gav momentum til Horsens. 19-13 efter første periode.
I anden periode fik Bears skåret HIC-føringen til 23-21, men endnu et 7-0 run gav hjemmeholdet luft. Herefter fulgte vel bjørnenes bedste periode i kampen, hvor holdet fik stops og rebounds og et 7-2 run, der endda indeholdt fem brændte straffekast. HIC bringer sig foran 36-30 ved halvlegspausen.
Var første halvleg ikke god, blev det ikke bedre i tredje periode. Sekspointsforspringet fortsætter til seks minutter ind i perioden, men HIC slutter med et 10-1 run til føring 58-43. Kampens bedste spiller Vedran Borovcanin åbnede fjerde periode med endnu en scoring til kampens største HIC-føring 60-43 inden Bears startede forsøget på et comeback. Det blev imidlertid bremset af et par angrebsrebounds til HIC, så det kom ikke længere end 54-62. HIC vandt slutteligt 69-57.
Der venter nu Bears en stor opgave på træningsbanen inden den fjerde kamp, der spilles i Vejlby-Risskov Hallen torsdag. Der skal reboundes bedre, der skal spilles mere aggressivt, så HIC bliver presset fysisk.
REFERAT
Alle var inden kampen enige om, at HIC uden tvivl ville komme til kampen med større vilje, mere fight og dermed presse hjemmeholdet maksimalt.
Det var på alle måder en ny kamp, der skulle udkæmpes i en meget velbesøgt Vejlby-Risskov Hal.
Kampen startede med HIC i førersædet – det omtalte vilje og energi var meget tydelig – og efter få minutter var HIC foran med 3-10. Bakken Bears var i vanskeligheder i begge ender af banen. Stor ros til Bears for ikke at gå i panik – og stille og roligt (det var slet ikke stille og roligt) kom de tilbage i kampen og bragte sig første gang foran med 16-14. Kampen bølgede frem og tilbage og perioden sluttede med Bakken Bears foran med en enkelt pind 20-19
Anden periode startede igen med Horsens IC med størst vilje og et run – nu foran 24-26. Fight, fight, nerve, intensitet …… kampen skiftede hele tiden førerhold. Flot steal af Morten Sahlertz efterfulgt af et presset lay-up …. Nu med hjemmeholdet foran.
Som efter første periode sluttede de første 20 minutter med Bakken Bears foran med en enkelt – nu 40-39 – og kampen var fortsat fuldstændig åben.
Efter en velfortjent pause tog holdene så hul på tredje periode. Igen er Bakken Bears farlige bag 3-points-linien og Horsens IC bruger meget energi og har held og dygtighed ”in the paint” hvor hjemmeholdet ofte bliver udspillet. Kampen er fortsat helt lige. HIC kæmper en vis del ud af bukserne og stresser Bakken Bears til en del unødvendige boldtab (for kampen som helhed havde BB 17 TO og HIC kun 10).
Perioden slutter – denne gang med gæsterne foran med en enkelt – nu 58-59.
Sidste periode oplevede begge mandskaber store problemer med at få bolden i kurven. Det var tydeligt for begge hold, hvor meget der stod på spil. Nerverne kom uden på tøjet. Ros til dommerne for at holde fokus og sikre en fair afvikling af kampen.
HIC var pludselig på vej mod en sejr –foran med 66-76 fem minutter før slutfløjtet. Bakken Bears er dog endnu ikke indstillet på at slippe muligheden for at bringe sig foran med 2-0, og i de døende minutter får de kæmpet sig tilbage og udligner til 78-78.
I de sidste sekunder har begge hold faktisk muligheden for at afgøre kampen. HIC misser i tæt fight under kurven, hvorefter Bakken Bears ikke får forvaltet de sidste 19 sekunder klogt……og kampen går i overtime.
De ekstra 5 minutter bliver på alle måder en rodet affære. Fejl, turnovers, forkerte beslutninger, flotte scoringer, godt forsvar …..fight, fight, nerve og RIGTIG finalestemning. Og ikke mindst Carles Bivia var af den opfattelse, at han et par gange skulle have haft et par straffekast i disse hektiske slutminutter.
Bedst som kampen synes afgjort til fordel for HIC giver et par tilfældigheder og godt forsvar pludselig Bakken Bears en ny mulighed. Bagud med 85-87 og 10 sekunder tilbage.
Men uheld og nye tilfældigheder betyder så endelig, at Horsens IC kan trække sig tilbage med en vigtig sejr på de nævnte 85-87.
For gæsterne var det ikke mindst Marquis Addison med 22 point foruden Brian Fitzpatrick med 16 point og Nimrod Hilliard med 14 point, der var dominerende.
For Bakken Bears var det denne aften Thomas Lærke med 28 point, Carles Bivia med 12 point og Michel Diouf også med 12 point (foruden 13 rebounds), der var i fokus.
Næste kamp i slutspillet er på mandag den 25. april kl. 18.15 i Horsens Forum. Bakken Bears har næste hjemmekamp den 28. april kl. 18.15.
REFERAT
Alle var inden kampen enige om, at HIC uden tvivl ville komme til kampen med større vilje, mere fight og dermed presse hjemmeholdet maksimalt.
Det var på alle måder en ny kamp, der skulle udkæmpes i en meget velbesøgt Vejlby-Risskov Hal.
Kampen startede med HIC i førersædet – det omtalte vilje og energi var meget tydelig – og efter få minutter var HIC foran med 3-10. Bakken Bears var i vanskeligheder i begge ender af banen. Stor ros til Bears for ikke at gå i panik – og stille og roligt (det var slet ikke stille og roligt) kom de tilbage i kampen og bragte sig første gang foran med 16-14. Kampen bølgede frem og tilbage og perioden sluttede med Bakken Bears foran med en enkelt pind 20-19
Anden periode startede igen med Horsens IC med størst vilje og et run – nu foran 24-26. Fight, fight, nerve, intensitet …… kampen skiftede hele tiden førerhold. Flot steal af Morten Sahlertz efterfulgt af et presset lay-up …. Nu med hjemmeholdet foran.
Som efter første periode sluttede de første 20 minutter med Bakken Bears foran med en enkelt – nu 40-39 – og kampen var fortsat fuldstændig åben.
Efter en velfortjent pause tog holdene så hul på tredje periode. Igen er Bakken Bears farlige bag 3-points-linien og Horsens IC bruger meget energi og har held og dygtighed ”in the paint” hvor hjemmeholdet ofte bliver udspillet. Kampen er fortsat helt lige. HIC kæmper en vis del ud af bukserne og stresser Bakken Bears til en del unødvendige boldtab (for kampen som helhed havde BB 17 TO og HIC kun 10).
Perioden slutter – denne gang med gæsterne foran med en enkelt – nu 58-59.
Sidste periode oplevede begge mandskaber store problemer med at få bolden i kurven. Det var tydeligt for begge hold, hvor meget der stod på spil. Nerverne kom uden på tøjet. Ros til dommerne for at holde fokus og sikre en fair afvikling af kampen.
HIC var pludselig på vej mod en sejr –foran med 66-76 fem minutter før slutfløjtet. Bakken Bears er dog endnu ikke indstillet på at slippe muligheden for at bringe sig foran med 2-0, og i de døende minutter får de kæmpet sig tilbage og udligner til 78-78.
I de sidste sekunder har begge hold faktisk muligheden for at afgøre kampen. HIC misser i tæt fight under kurven, hvorefter Bakken Bears ikke får forvaltet de sidste 19 sekunder klogt……og kampen går i overtime.
De ekstra 5 minutter bliver på alle måder en rodet affære. Fejl, turnovers, forkerte beslutninger, flotte scoringer, godt forsvar …..fight, fight, nerve og RIGTIG finalestemning. Og ikke mindst Carles Bivia var af den opfattelse, at han et par gange skulle have haft et par straffekast i disse hektiske slutminutter.
Bedst som kampen synes afgjort til fordel for HIC giver et par tilfældigheder og godt forsvar pludselig Bakken Bears en ny mulighed. Bagud med 85-87 og 10 sekunder tilbage.
Men uheld og nye tilfældigheder betyder så endelig, at Horsens IC kan trække sig tilbage med en vigtig sejr på de nævnte 85-87.
For gæsterne var det ikke mindst Marquis Addison med 22 point foruden Brian Fitzpatrick med 16 point og Nimrod Hilliard med 14 point, der var dominerende.
For Bakken Bears var det denne aften Thomas Lærke med 28 point, Carles Bivia med 12 point og Michel Diouf også med 12 point (foruden 13 rebounds), der var i fokus.
Næste kamp i slutspillet er på mandag den 25. april kl. 18.15 i Horsens Forum. Bakken Bears har næste hjemmekamp den 28. april kl. 18.15.