Champions League kvalifikation i Arena

Når Bakken Bears den 6. oktober spiller den måske største kamp i dansk klubbasketballs historie, foregår det i Arena i Aarhus med plads til 5.000 tilskuere.

Det er en historisk kamp Bakken Bears skal spille i starten af oktober. Det er nemlig den afgørende kvalifikationskamp til den første udgave af Basketball Champions League. Bakken Bears har mulighederne for at kvalificere sig til hovedturneringen, når holdet spiller returopgør i anden runde af kvalifikationsturneringen.

Det første opgør spilles den 4. oktober. Den samlede vinder af de to opgør kvalificerer sig til hovedturneringen, hvor syv andre modstandere venter i et gruppespil med hele 14 kampe! Modstanderne her vil være stærke hold som AS Monaco (Frankrig #1 i grundspil), Fraport Skyliners (Tyskland #3), Aris Thessaloniki (Grækenland #3) og Banvit (Tyrkiet #5)

Modstanderen i kvalifikationsrunde to er vinderen af første runde-opgøret mellem de hollandske mestre Donar Groningen og sidste sæsons sølvvindere fra den estiske liga, Tartu Rock. De to hold spiller kvalifikationsopgør den 27. og 29. september. Esterne har hjemmebane i returopgøret.

Basketball Champions League er FIBAs nye satsning og prestigeprojekt og med en præmiesum på omkring 35 millioner kroner, er det virkelig noget det internationale basketball forbund kaster ressourcer i. Turneringen er skabt i samarbejde med klubber og ligaer rundt omkring i Europa.

Hvis Bakken Bears ikke vinder det samlede opgør mod Groningen eller Tartu, venter i stedet et gruppespil i FIBA Europe Cup, turneringen som Bakken Bears har deltaget i de seneste tre sæsoner.

Billetterne, der i forsalg koster 60 kr. for voksne og 30 kr. for børn, kan købes på Bakken Bears’ hjemmeside. Sæsonkort giver adgang til alle Bakken Bears’ hjemmebane – også de europæiske kampe.

 

Kvalifikation, 2. runde, returopgør:

Bakken Bears vs. Donar Groningen (Holland) eller Tartu Rock (Estland)

Torsdag den 6. oktober kl. 18.15 i Arena, Stadion Alle 70, 8000 Aarhus C

Dørene åbnes kl. 17.00 – kampen forventes færdig kl. 20.00.

20160420 Bakken Bears mod Horsens IC i 2. finalekamp i Basketligaen 0220.w1170.h440.crop
VIND BILLETTER TIL TEDDY BEAR TOSS
03 nov 2026

VIND BILLETTER TIL TEDDY BEAR TOSS

Nu har du muligheden for at vinde to billetter til vores næste hjemmekamp d....
KLAR TIL NÆSTE EUROPÆISKE OPGAVE
02 nov 2026

KLAR TIL NÆSTE EUROPÆISKE OPGAVE

Der venter Bakken Bears endnu en kamp i FIBA Europe Cup, når holdet i...
FLOT FØRSTE PERIODE GRUNDLAGDE SEJR
30 okt 2026

FLOT FØRSTE PERIODE GRUNDLAGDE SEJR

Bakken Bears spillede en fremragende periode i fredagens udekamp i Holbæk, og de ti...
KLAR TIL NY UDEBANEKAMP
29 okt 2026

KLAR TIL NY UDEBANEKAMP

Fredag aften venter endnu en opgave i Basketligaen, når Bakken Bears tager turen til...
NEWS ARCHIVE