Diouf forlænger

2017/18 bliver den tredje sæson i Bakken Bears for Michel Diouf. Den senegalesiske center har nemlig forlænget sin aftale med Bakken Bears, så han efter sommerferien deltager i forsvaret af DM-titlen.

’Jeg sætter stor pris på at være i Bakken Bears. Folk er venlige og jeg elsker byen. Derudover ser jeg frem til de europæiske eventyr i næste sæson’, siger Michel Diouf.

208 cm høje Diouf kom i sommeren 2015 til Bears efter ni sæsoner i Spanien med en lille afstikker til Fenerbahce (Tyrkiet). I sin første sæson blev Diouf mest scorende Bearsspiller (14,1 point i Basketligaen og 15,4 i FIBA Europe Cup) og han var desuden sit holds bedste rebounder (hhv 7,0 og 7,8). Sæsonen 2016/17 blev afbrudt af en længere skulderskade, men alligevel nåede Diouf at notere sig for 11,3 point og 7,7 rebounds i Basketligaen samt 8,4 point og 6,2 rebounds i Basketball Champions League.

28-årige Diouf bliver også i 2017/18 en nøglespiller hos Bakken Bears: ’Der er et internationalt snit over Michel Dioufs spil. Michel har i to sæsoner været en af de bedste forsvarsspillere i Basketligaen, og han er en spiller, der også kan præstere i Basketball Champions League’, siger sportsdirektør Michael Piloz.

Michel Diouf har i alt spillet 92 kampe for Bakken Bears, og i disse er det blevet til 1.154 point (12,5 point pr. kamp).

MichelDiouf
NÆSTE OPGØR I BASKETLIGAEN
12 nov 2026

NÆSTE OPGØR I BASKETLIGAEN

I morgen venter endnu et opgør i Basketligaen, når Bakken Bears møder BK Vejen.   BK...
NEDERLAG I LISSABON
11 nov 2026

NEDERLAG I LISSABON

Bakken Bears måtte se sig besejret i topopgøret i FIBA Europe Cups gruppe G,...
BAKKEN BEARS STYRKER ORGANISATIONEN
10 nov 2026

BAKKEN BEARS STYRKER ORGANISATIONEN

Bakken Bears har pr. 1. november budt velkommen til to nye kræfter på holdet,...
EUROPÆISK OPGØR I PORTUGAL
09 nov 2026

EUROPÆISK OPGØR I PORTUGAL

Onsdag venter endnu en kamp i FIBA Europe Cup, når Bakken Bears gæster portugisiske...
NEWS ARCHIVE