Fem unge i Bearstruppen

I sæsonen 2016/17 vil fem unge drenge udgøre en værsentlig del af Bakken Bears-truppen. De fem vil træne med Bearsholdet og have dobbeltlicens, så de kan spille på Bearsholdet og samtidig på farmerholdet i 1. division, EBAA.

Kristoffer Løwenstein, der er opvokset i Skovbakkens ungdomsafdeling, er den ældste og mest erfarne af de fem. Den 22-årige guard fik sin debut i efteråret 2012 og har spillet 71 kampe.

Mathias Thibault er den anden erfarne af de to. Thibault fik sin basketballopvækst i Solrød inden han i 2013 kom til Aarhus for at blive en del af talentakademiet EBAA. Den 19-årige guard har spillet 21 kampe i Bearsuniformen.

Sylvester Berg, der ligesom Løwenstein er opvokset i Skovbakken, spiller sin anden sæson i Bearstrøjen. Berg, der er forward, er lige blevet 18 år, men er alligevel noteret for 23 optrædener i Bearstrøjen. Han deltager ved sommeren U-18 EM i Makedonien.

David Kristensen er ny i Bearstrøjen. Den i Viby-uddannede forward trænede med Bearsholdet i efteråret 2015 i forbindelse med skader og andet fravær i truppen, men har ikke fået debut for Bears. Kristensen er blot 17 år og også med i U-18-landsholdstruppen.

Den eneste helt nye mand er Marius Sørensen, der har fået sin basketballopdragelse i BMI. Den 18-årige guard har – som de fire ovenfor nævnte – været en del af EBAA og skal bruge starten på sæsonen til at vænne sig til tempoet og fysikken i Basketligaen.

Med de fem spillere har Bears en trup bestående af flg. spillere:

Guards: Adama Darboe, Thomas Lærke, Kristoffer Løwenstein, Mathias Thibault, Marius Sørensen

Forwards: Nicolai Iversen, Morten Sahlertz, Dwayne Benjamin, Sylvester Berg, David Kristensen

Centere: Chris Christoffersen, Keane Thomann, Michel Diouf

Der forventes tilføjet yderligere to spillere inden kampsæsonen starter i slutningen af september.

SAM SHERRY TIL BAKKEN BEARS
07 jul 2025

SAM SHERRY TIL BAKKEN BEARS

Bakken Bears har indgået en etårig aftale med amerikanske Sam Sherry. Den 208 cm...
VI SØGER TJENERE
06 jul 2025

VI SØGER TJENERE

Vi søger servicemindede og energiske tjenere, der vil være med til at skabe en...
VI SØGER OPVASKERE
06 jul 2025

VI SØGER OPVASKERE

Vi søger en frisk og mødestabil opvasker under 18 år, der har lyst til...
FARVEL TIL HEMMER!
06 jul 2025

FARVEL TIL HEMMER!

Når den nye sæson skydes i gang, er Tobias Hemmersam ikke længere en del...
NEWS ARCHIVE