Første hjemmekamp lørdag

Lørdag spiller Bakken Bears sæsonens første træningskamp på hjemmebanen i Vejlby-Risskov Hallen. Modstanderen er et storsatsende hold fra den næstbedste tyske række, Pro A.

Hamburg Towers gæstede Aarhus for et år siden, da holdet spillede mod Bakken Bears i forbindelse med den storstilede Tailgate-aktivitet, der var en del af Kulturby 2017-programmet. Bakken Bears vandt overbevisende med 81-57, men dels havde Towers et par skadede spillere i den kamp og dels har Hamburgholdet oprustet markant inden den kommende sæson.

Hamburg Towers har hentet den polske landstræner Mike Taylor ind som styrmand på et projekt, der gerne skal føre til oprykning til den bedste tyske række, BBL. Taylor og Towers har endvidere hentet flere profiler med erfaring fra højt niveau ind, bl.a. Jannik Freese, der har ti sæsoner i BBL bag sig. Også den canadiske guard, Tevonn Walker, der kommer fra det stærke college Valparaiso, ser rigtig spændende ud.

Hayden Dalton vil for første gang trække i en Bearstrøje efter han ankom til Aarhus i mandags. Dalton indleder dermed sin professionelle karriere efter han spillede collegebasketball i Wyoming og fik en enkelt kamp i NBA Summer League.

Der er gratis adgang til lørdagens kamp, der starter kl. 16.00.

Søndag kl. 15.00 spiller Bakken Bears igen i Vejlby-Risskov Hallen, når det gælder en træningskamp mod Svendborg Rabbits. Onsdag går turen til Hadsten, når Bears møder Randers Cimbria (kl. 18.30), mens den sidste træningskamp spilles lørdag den 15. september kl. 17.00, når Næstved gæster Aarhus.

Bakken Bears indleder sæsonen med en kamp på udebane mod Leicester Riders. Den kamp spilles torsdag den 20. september.

KING TAGER TIL TYSKLAND
30 jun 2025

KING TAGER TIL TYSKLAND

Vi skal sige farvel til Urald King, som tager et smut sydpå til Tyskland....
ALSIDIG GUARD KLAR FOR BEARS
27 jun 2025

ALSIDIG GUARD KLAR FOR BEARS

Tymu Chenery, er ny Bakken Bears-spiller. Den 198 cm høje amerikanske guard har netop...
SHAQ TIL BEARS
22 jun 2025

SHAQ TIL BEARS

Bakken Bears har indgået sommerens første aftale med en ny spiller, nemlig den hollandske...
POLAKOVICH TAGER AFSKED MED BEARS
21 jun 2025

POLAKOVICH TAGER AFSKED MED BEARS

Vi har været rigtige glade for, at have Jacob Polakovich på holdkortet i denne...
NEWS ARCHIVE