2016-02-08

Referat

Netop Bakken Bears og Randers Cimbria har de senere år udkæmpet mange drabelige slag i det østjydske.

Det blev drøftet og diskuteret inden kampen, om det var i dag, at Randers kunne drille favoritterne fra Bakken. I givet fald ville det kræve en super indsats af de 4 nøglepersoner hos Randers.

Men lad det stå krystalklart allerede her – dette var på alle måder en ydmygelse af gæsterne fra Randers, der i alle spillets facetter fuldstændig blev kørt over af et veloplagt og særdeles velspillende hjemmehold.

Det må derfor blive en anden slags referat.

Bakken Bears var ganske enkelt fra første fløjt bedre en Randers Cimbria. Hjemmeholdet have fuldstændig styr på Randers Cimbria i både angreb og forsvar. Og efter de første 10 minutter var føringen hele 27-15.

At forsvaret var koncentreret illustreres måske bedst ved, at normalt godt skydende Chris Nielsen kun stod noteret for 2 point – begge på straffekast.

Det siger næsten sig selv, at frustrationerne kom mere og mere i fokus hos gæsterne i takt med, at Bakken Bears fortsatte dominansen. En af udfordringerne hos Randers var specielt vanskelighederne ved at komme til skud – med det resultat, at der blev driblet alt for meget. Og Chris Nielsen stod fortsat noteret for de samme 2 point efter endnu 10 minutter.

Bakken Bears var foran 56 – 29 inden pausen. Flere af os tænkte på, hvad der mon blev diskuteret i omklædningsrummet – det virkede nemlig som havde spillerne i begge lejre allerede afgjort kampen.

Efter ro til begge coaches til at gøre hver sit mandskab klar til anden halvleg var det interessant, hvordan kampen ville fortsætte. På samme måde – eller så vi pludselig Randers med et velkendt run.

Kampen fortsatte ganske enkelt med samme styrkeforhold. Og midt i 3. periode så man to nøglespillere (Charlie Burgess og Bonell Colas) fra Randers tage endelig plads på bænken – frustreret og småskadet – nu var det på ingen måder sjovt længere.

Perioden sluttede med Bakken Bears foran med 88 – 41 …… dominansen var overvældende.

Og det blev kun mere og mere tydeligt, at spillerne og coaches fra Randers glædede sig til brusebad og at komme hjem til 8900.

De næste minutter vandt Bakken Bears med HELE 34 – 3 …… ganske enkelt uhørt i Basketligaen.

Stor ros til Bakken Bears – både spillere og coaches – for at holde koncentrationen og hele tiden forsøge at gøre det rigtige – bedst illustreret, da BIG Chris kom på banen med udstråling, energi og vilje.

Midt i sidste periode have alle spillerne fra Bears scoret – og de spillere, der ikke normalt får mange minutter gjorde det fremragende – endda rigtig godt.

Et par oplysninger fra statistikken: Bakken Bears havde 46 rebounds mod Randers 23 – Bakken Bears satte 16 af de ”lange” mod Randers Cimbrias 3. Og Bakken Bears havde 6 spillere med mere end 10 point – Randers kun en enkelt.

For gæsterne scorede Charlie Burgess 16 point og for Bakken Bears scorede Shawn Glover 20 point.

Bakken Bears kan nu se frem til et meget hårdt program – yderligere seks kampe de næste 13 dage.

Næste kamp for Bakken Bears er den 14. februar kl. 15.00, hvor modstanderen er Hørsholm.

Og så to dage senere, den 16. februar kl. 18.05 hjemme mod Horsens IC

Randers Cimbria møder næste gang ligaens tophold fra Horsens IC – kampen spilles allerede på torsdag.

25 mar 2024

Storsejr gør Bears klar til lørdagens topopgør mod Horsens

Foran et påskestemt publikum på over 1100 tog Bakken Bears mandag aften en storsejr...
Playoff-topbrag i ferien
22 mar 2024

Playoff-topbrag i ferien

Inden playoff-braget mellem Bakken Bears og Svendborg Rabbits går i gang på mandag, er...
Aarhus bliver vært for den første Europa Cup finale i Danmark nogensinde
22 mar 2024

Aarhus bliver vært for den første Europa Cup finale i Danmark nogensinde

For første gang nogensinde afvikles en Europa Cup finale i basketball i Danmark. Det...
Dominerende tredje periode og Bergs Double double sender Bakken Bears forbi Værløse
21 mar 2024

Dominerende tredje periode og Bergs Double double sender Bakken Bears forbi Værløse

Bag en såkaldt Double Double af Sylvester Berg, med 19 point og 15 rebounds,...
NEWS ARCHIVE