2016-11-23

Klart nederlag mod israelsk klassehold

Trods en god første periode fik Bakken Bears ørene i maskinen i sjette runde af Basketball Champions League. Ironi Nahariya vandt 90-71 efter især i tredje periode at have løbet bjørnene over ende.

Israelerne startede med at bringe sig foran 10-2, men anført af DeVaughn Akoon-Purcell scorede Bears de efterfølgende ni point og det blev starten på et 16-2 run. Udeholdet sluttede dog perioden bedst efter Chris Christoffersen blev idømt et par hurtige fejl og dermed ikke kunne fylde i feltet.

I anden periode startede Ironi Nahariya med at score de første ti point og det kom bjørnene sig aldrig over. Føringen blev et par gange skåret til syv point, fx ved halvleg, hvor der stod 42-35.

Efter halvlegspausen startede Nahariya igen bedst og scorede de første seks point, og der gik 3 minutter og 32 sekunder inden Bears fik scoret. Bears kunne slet ikke følge med udeholdet og især Yancy Gates og Gilbert Brown. Kampen fusede lidt ud i fjerde periode, hvor kampen var afgjort.

Nederlaget var bjørnenes femte i seks kampe – næste opgave i europæisk sammenhæng er den ekstremt svære opgave i Tyrkiet, når Banvit tirsdag lægger gulv til. Banvit fører den tyrkiske liga! Inden da – nemlig søndag – spiller Bears i København mod SISU.

Topscorer for Bears var DeVaughn Akoon-Purcell, der scorede 23 point som han supplerede med seks rebounds, mens Thomas Lærke scoede 16 point. For Nahariya scorede Gilbert Brown 21 point.

GOD HOLDINDSATS GAV SEJR
21 jan 2026

GOD HOLDINDSATS GAV SEJR

Blot fire dage efter de to hold mødtes i Skovlunde, var BMS Herlev gæster...
BMS HERLEV BACK-TO-BACK
17 jan 2026

BMS HERLEV BACK-TO-BACK

Fredag aften bød på en kamp i Skovlundehallen i Herlev, hvor det på udebane...
BEARS VINDER MEDRIVENDE DRAMA
08 jan 2026

BEARS VINDER MEDRIVENDE DRAMA

Tre straffekastscoring af Duke Deen med 0,3 sekunder tilbage af opgøret mod Svendborg Rabbits...
ÆNDRET KAMPTIDSPUNKT
05 jan 2026

ÆNDRET KAMPTIDSPUNKT

Når vi tager imod Svendborg Rabbits på hjemmebane på torsdag d. 8. januar, gør...
NEWS ARCHIVE