2018-11-09

Både Bakken Bears og Svendborg Rabbits åbnede kampen med et stop i forsvaret. De danske mestre var dog de første til at åbne scoringen med to point af Ryan Martin. Svendborg svarede dog hurtigt igen med en topointsscoring i den anden ende. Aarhusianerne fik dog et par scoringer i træk af Darko Jukic og Ryan Martin. Gæsterne havde bragt sig foran med 8-2 efter tre minutter. Bakken Bears kom efterfølgende foran med to point yderligere efter et flot lay up til Hayden Dalton, og det tvang hjemmeholdet til at tage timeout. Svendborgs træner Lukas Varga var bestemt ikke tilfreds med, hvad han havde set fra sit hold indtil videre. Den lille pause til at snakke tingene igennem virkede bestemt også til at have haft den ønskede effekt for hjemmeholdet. Fynboerne kom meget bedre ud til kampen, hvor blandt andet Jeremiah Ingram lavede et spektakulært dunk. Amerikaneren var i hopla, og han havde scoret syv point for hjemmeholdet på blot et par minutter. Bakken Bears forspring var skrumpet en smule til stillingen 13-18 med tre minutter tilbage af første periode. Første periode sluttede med stillingen 18-26, og det var en fynsk hjemmehold, der virkede til at have fundet løsningerne på periodens indledende vanskeligheder. Der var inden kampen lagt op til et rigtigt topopgør, og det havde begge hold også i den grad leveret indtil videre.

Bakken Bears’ Thomas Lærke satte en lang treer som det første i anden periode. Svendborg begik samtidig nogle fejl i forsvaret, og det fik Lukas Varga til at tage holdets anden timeout. Han vidste godt, at man ikke skal give aarhusianerne et for stort forspring. Gæsterne fik fat i alt for mange offensive rebounds, og det ville hjemmeholdet fra Svendborg rigtig gerne justere på. Bakken Bears virkede på nuværende tidspunkt til at have masser af overskud med tålmodigt og sikkert angrebsspil. Særligt de danske mestres amerikanske Ryan Evans spillede en god kamp indtil videre. Han satte med en lang treer sit trettende point i kampen kun halvvejs inde i anden periode. Svendborg skulle holde skruen i vandet, hvis ikke kampen reelt skulle afgøres allerede i første halvleg. Bakken Bears førte med 22 point med tre minutter tilbage inden pausen. Hjemmeholdet virkede dog ikke til at ville give op så let. De kom en smule bedre mod slutningen af anden periode, hvor særligt Jeremiah Ingram gjorde sit for at bringe holdet tilbage i kampen. Amerikaneren blev fejlet på en scoring og satte straffekastet. Dette var dog ikke nok til for alvor at bringe dem tilbage i kampen. Bakken Bears fik fat i 26 rebounds i første halvleg, og Svenborg Rabbits fik kun fat i 9 rebounds. Pausestillingen var derfor 29-54.

Tredje periode åbnede med mange sløsede angreb fra begge mandskaber. Begge hold havde mange afslutninger, men man formåede ikke at få den i kurven. Bakken Bears fandt dog rytmen efter tre minutter, og det kunne man ikke sige om hjemmeholdet fra Svendborg. Lukas Vargas fik en teknisk fejl for brok og Rabbits-spillerne havde for mange turnovers. Hjemmeholdet så på dette tidspunkt meget modløse ud. Hjemmeholdet kunne kigge op på tavlen og se gæsterne fra Bakken Bears være foran med 30 point halvvejs inde i tredje periode. Bakken Bears’ brede trup så endnu engang ud til at gøre forskellen. Alle spillere, med undtagelse af Chris Christoffersen, var kommet på scoringstavlen, hvorimod Svendborg Rabbits kun havde fem spillere, der stod noteret for point. Selvom Jeremiah Ingram stod noteret for 20 point med fire minutter tilbage af tredje periode, så kræver det flere spillere med mange point, hvis man skal slå Bakken Bears. Det ellers stærkt spillende og ubesejrede hold fra Svendborg havde desværre ikke fundet niveauet til dagens topkamp. Tredje periode sluttede med stillingen 44-79.

Fjerde og sidste periode bar desværre præg af, at kampen reelt var afgjort. Desværre for kampen var hjemmeholdet fra Svendborg Rabbits kommet for langt efter til at komme tilbage i kampen. De gjorde, hvad de kunne med et flot run midt i perioden. Bakken Bears kom desværre for hjemmeholdet fortsat til scoringer. Fynboerne havde med to minutter tilbage vundet perioden indtil videre, men forspringet på 30 point blev for stort for dem at hente. Kampen ender med en sejr til Bakken Bears på 30 point til stillingen 70-100 i Kaninhulen.

De to holds mest scorende spillere blev Ryan Martin fra Bakken Bears med 17 point og Svendborg Rabbits Jeremiah Ingram med 26 point.

25 mar 2024

Storsejr gør Bears klar til lørdagens topopgør mod Horsens

Foran et påskestemt publikum på over 1100 tog Bakken Bears mandag aften en storsejr...
Playoff-topbrag i ferien
22 mar 2024

Playoff-topbrag i ferien

Inden playoff-braget mellem Bakken Bears og Svendborg Rabbits går i gang på mandag, er...
Aarhus bliver vært for den første Europa Cup finale i Danmark nogensinde
22 mar 2024

Aarhus bliver vært for den første Europa Cup finale i Danmark nogensinde

For første gang nogensinde afvikles en Europa Cup finale i basketball i Danmark. Det...
Dominerende tredje periode og Bergs Double double sender Bakken Bears forbi Værløse
21 mar 2024

Dominerende tredje periode og Bergs Double double sender Bakken Bears forbi Værløse

Bag en såkaldt Double Double af Sylvester Berg, med 19 point og 15 rebounds,...
NEWS ARCHIVE