2018-12-08

Kampen åbnede meget jævnbyrdigt med point på tavlen til begge mandskaber, men det var hjemmeholdet fra Rander Cimbria, der var mest effektive på den offensive del af banen. Den sprudlende offensiv virkede til at overraske gæsterne fra Bakken Bears. Aarhusianerne havde enormt svært ved at dæmme op for det høje tempo, som Randers lagde for dagen. Sidste års bronzevindere førte med 19-13 halvvejs inde i første periode. Bakken Bears havde noget atypisk vanskeligt ved at finde nøglen til at dirke modstanderens forsvar op. Hjemmeholdet spillede eksemplarisk forsvarsspil, og de fortsatte med at score i den anden ende. Det var en drømmestart på kampen fra Randers Cimbrias side. Man ventede hele tiden på, at Bears skulle arbejde sig tilbage, men der skete det helt modsatte. Hjemmeholdet udbyggede føring mod slutningen af perioden, og de kunne afslutte første periode med en overraskende føring på 35-25.

Randers Cimbria åbnede anden periode som lyn og torden. Med to treere i træk og en lang toer satte de yderligere pres på de regerende danske mestre. Der blev talt med store bogstaver hos Bakken Bears i pausen mellem de to perioder, men efter tre minutter inde i anden periode, virkede det ikke til at have haft den ønskede effekt. Aarhusianerne kom bedre med rent angrebsmæssigt, men de kunne fortsat ikke stoppe Randers, der scorede på det hele. Hjemmeholdet skød på dette tidspunkt hele 60 procent bag trepointslinjen mod Bakken Bears’ blot 22 procent. Gæsterne fra Aarhus fik dog en smule bedre fat mod slutningen af anden periode og kunne reducere forspringet en smule, så man kunne gå til pause med stillingen 63-50.

Tredje periodes begyndelse lignede en tro kopi af anden periode. De to hold havde ganske vist haft et kvarters pause, men det havde bestemt ikke fået Randers til at køle ned. De var fortsat brandvarme i offensiven. Hjemmeholdet ramte fortsat på alle sine skud, hvilket gjorde det mere end vanskeligt for Bakken Bears at hente ind på det store forspring. De danske mestre fik dog en smule momentum mod slutningen af tredje periode med flere point i træk, og med en stilling på 90-79 inden fjerde og sidste periode, så var der bestemt fornyet spænding i kampen.

Fjerde periode åbnede med Bakken Bears som det bedste hold. De danske mestre formåede på imponerende vis at lukke hullet til Randers Cimbria halvvejs inde i fjerde periode. Hjemmeholdet formåede lige pludseligt ikke at ramme sine skud, mens Bears ramte sine. Thomas Lærke formåede at fuldende comebacket og bringe Bears foran. Fjerde periode var enormt spændende, og føringen skiftede flere gange. Det virkede til, at Randers fandt de fornødne kræfter frem til sidst i kampen, hvor de også bragte sig foran med 101-97 med blot et minut tilbage af kampen. Det flotte comeback viste sig også at være forgæves for Bakken Bears, da Randers trak sig sejrridt ud fra opgøret med en sejr på 107-103. De danske mestres første nederlag i sæsonen blev derfor en realitet.

BEARS HENTER DANSK SPILLER
21 dec 2025

BEARS HENTER DANSK SPILLER

Bakken Bears har valgt at styrke truppen ved at hente den 26-årige danske guard...
DARKO JUKIC 400 KAMPE FOR BAKKEN BEARS
19 dec 2025

DARKO JUKIC 400 KAMPE FOR BAKKEN BEARS

Som den bare niende spiller i Bears-historien spillede Darko Jukic i går sin Bakken...
FØRSTE LIGANEDERLAG
12 dec 2025

FØRSTE LIGANEDERLAG

Bakken Bears blev noteret for sæsonens første nederlag i Basketligaen, da et velspillende Randers...
BAKKEN BEARS BYDER VELKOMMEN TIL KAI EDWARDS
10 dec 2025

BAKKEN BEARS BYDER VELKOMMEN TIL KAI EDWARDS

Det kan godt være, at der er 14 dage til juleaften, men allerede nu...
NEWS ARCHIVE