2020-12-28

Bears vinder brag

Kampen havde fortjent en helt fyldt Vejlby-Risskov Hal – men desværre havde fru Corona sørget for at der ikke var et øje – da Bakken Bears vandt 95-92 over Horsens IC. Bortset fra slutningen af første og starten af anden periode var hjemmeholdet foran hele kampen, men alligevel måtte bjørnene tage straffelinjen til hjælp for at vinde kampen.

Bakken Bears startede klart bedst og var foran 7-0, 12-4 og 19-10, inden Vedran Borovcanin bragte HIC tilbage i kampen, så udeholdet faktisk førte 23-21 efter de første ti minutter. I anden periode skiftedes holdene til at føre de første minutter, indtil QJ Peterson og Morten Sahlertz ramte et par skud. Det startede et 10-0, og grundlagde derfor halvlegsføringen på 48-38.

Som i første periode startede Bears tredje periode bedst, og bjørnene nåede foran med 15 point inden HIC – igen som i første periode – sluttede bedst af, så Bears blot førte med syv point inden de sidste ti minutter.

I kampens sidste fjerdedel var det de offensive aktioner, der var i fokus. De to hold scorede i alt hele 60 point. I det meste af perioden skiftedes holdene til at score – og til sidst var HIC dygtige til at score trepointscoringer, der fik gjort kampen helt tæt. Vedran Borovcanin reducerede til 89-91 med 14 sekunder igen, og efter to straffescoringer af QJ Peterson var det David Efianayi, der via pladen satte en treer til 92-93. Horsens fejlede Adama Darboe, der satte begge forsøg fra linjen, og HICs sidste aktion – den lange aflevering, der skulle resultere i et trepointskud – blev en turnover.

Med sejren konsoliderer Bakken Bears førstepladsen i Basketligaen med 11 sejre efter 12 kampe. HIC bliver på rækkens fjerdeplads. Allerede onsdag gælder det en tur til Næstved, når Team Fog tager imod.

QJ Peterson var mest scorende med 28 point, som blev suppleret med 8 rebounds. Ryan Evans ramte et par vigtige skud på vej imod sine 16 point, mens Michel Diouf scorede 14 point og tog 8 rebounds. For HIC scorede guardduoen Efianayi og Gage Davis hhv. 25 og 21 point.

Favoritdræberne havde ikke nok mod Bears
15 apr 2024

Favoritdræberne havde ikke nok mod Bears

Værløse Blue Hawks er blevet kaldt ”favoritdræbere”, men Bakken Bears viste sig for stærke...
De unge bjørne sikrede førstepladsen og hjemmebanefordelen
12 apr 2024

De unge bjørne sikrede førstepladsen og hjemmebanefordelen

De unge fra Bakken Bears sikrer klubben førstepladsen Bakken Bears spillede og vandt tirsdag og...
Student Basketball Lounge er allerede mandag
12 apr 2024

Student Basketball Lounge er allerede mandag

Langt over halvdelen af Basketball Student Lounge-billetterne allerede revet væk, så vi glæder os...
Fra Bayern München til Bakken Bears – og nu retur til Tyskland
11 apr 2024

Fra Bayern München til Bakken Bears – og nu retur til Tyskland

I sommeren 2022 hentede Bakken Bears assistenttræner Florian Wedell i storklubben Bayern München Basketball....
NEWS ARCHIVE