Gruppefinale mod stærke russere

Det er afgjort hvilke klubber fra FIBA Europe Cups gruppe L, der kvalificerer sig videre til 1/8-finalerne, men Bakken Bears og russiske Avtodor Saratov har endnu ikke delt første- og andenpladsen mellem sig. Det sker onsdag aften, når gruppespillets sidste spillerunde afvikles.

Bakken Bears har fordel af hjemmebane i Vejlby-Risskov Hallen, men det russiske hold kan tåle at tabe med op til 10 point og stadig slutte øverst i tabellen. Det skyldes Avtodors sejr på 11 point (71-60) fra det første opgør.

Det russiske hold har trods en generelt set fin sæson på det seneste været igennem en turbulent periode. Efter nederlag i den hjemlige VTB-liga mod Kuban og Khimki og i FIBA Europe Cup mod Kataja i Finland, skiftede Avtodor ud på trænerposten. Ind kom Evgeny Pashutin, der også trænede holdet i slutningen af sidste sæson, men som startede denne sæson i italienske Cantu. Pashutin fik – trods en indledende sejr på hjemmebane over ZZ Leiden –en god hjemlig start på sit andet ophold i Avtodor, der tabte 66-92 på hjemmebane mod Astana. Derfor søger det russiske hold nu oprejsning i Danmark.

Det første opgør mellem de to hold var helt lige inden starten på fjerde periode, men fra 51-51 scorede Avtodor 11 point i træk, hvilket afgjorde kampen. I sidste sæson mødtes holdene også. Her blev det til to hjemmebanesejre – 76-73 til Avtodor og 97-85 til Bears i returopgøret.

Efter en kort nedgangsperiode sikrede Bakken Bears sig en storsejr – ja, faktisk den største i klubbens første 97 europæiske kampe – på 92-58 over Kataja. Den blev efterfulgt af søndagens sikre gevinst over Randers Cimbria. I den kamp måtte Bakken Bears undvære profilen Ryan Evans, der sad ude med en skade, og det er i skrivende stund usikkert om han er klar til kampen mod Avtodor.

Torsdag formiddag trækkes der lod til 1/8-finalerne, hvor første kamp spilles den 6. marts.

Kampen kan ses på https://www.fanseat.com/event/19793 – tip off onsdag kl. 18:30.

 

KING TAGER TIL TYSKLAND
30 jun 2025

KING TAGER TIL TYSKLAND

Vi skal sige farvel til Urald King, som tager et smut sydpå til Tyskland....
ALSIDIG GUARD KLAR FOR BEARS
27 jun 2025

ALSIDIG GUARD KLAR FOR BEARS

Tymu Chenery, er ny Bakken Bears-spiller. Den 198 cm høje amerikanske guard har netop...
SHAQ TIL BEARS
22 jun 2025

SHAQ TIL BEARS

Bakken Bears har indgået sommerens første aftale med en ny spiller, nemlig den hollandske...
POLAKOVICH TAGER AFSKED MED BEARS
21 jun 2025

POLAKOVICH TAGER AFSKED MED BEARS

Vi har været rigtige glade for, at have Jacob Polakovich på holdkortet i denne...
NEWS ARCHIVE